Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
Log ind for at modtage meddelelser.
  • Latest
  • Markeder
    • Aktieoversigt
    • Finanskalender
    • Dividends Calendar
    • Research
    • Artikler
  • InderesTV
  • Forum
  • Om os
    • Fulgte selskaber
    • Team
Analytikerkommentar

Dagens aktienyheder 23/04: GreenMobility A/S, Wirtek A/S, Inderes og Spar Nord

Af HC Andersen Capital
23.04.2025, 09.12
GreenMobilityWirtekInderesSpar Nord Bank

Dagens aktienyheder 23/04: GreenMobility A/S, Wirtek A/S, Inderes og Spar Nord

GreenMobility er her til morgen ude med hovedtallene for Q1 2025. Omsætningen var på DKK 32,8 mio. (36% vækst) og EBITDA var på DKK 6,9 mio. (84% vækst). Trods Q1 2025 traditionelt er det svageste kvartal, har selskabet forbedret driften måned for måned. Den højeste procentvise vækst ventes også at være i første halvår af 2025, da selskabet i løbet af 2024 flyttede biler fra de nu nedlukkede internationale markeder til Danmark (Aarhus og København), særligt i Q1 og Q2 2024. På baggrund af dette fastholder GreenMobility selskabets 2025 guidance om en omsætningsvækst på mellem 7-13% og EBITDA vækst på mellem 20-40%. På fredag den 25. april kl. 13:00 kan du møde og stille spørgsmål til GreenMobilitys CEO Kasper Gjedsted, der vil præsentere resultaterne for Q1 2025. Tilmeld dig og stil dine spørgsmål her: https://www.inderes.dk/videos/greenmobility-presentation-of-q1-trading-statement-2025

Wirtek annoncerede i går en toårig aftale med det USA-baserede Rugby Tens (R10). Nyheden blev annonceret som en selskabsmeddelelse til markedet, og kontrakten forventes at generere en omsætning på over 1 mio. DKK i løbet af de første 12 måneder. Den nye kontrakt bygger på et tidligere succesfuldt samarbejde mellem Wirtek og en division af R10 og hører under Wirteks X-Tech-forretningsenhed. Det nye projekt omfatter design og udvikling af en platform, der skal samle fragmenterede data, herunder fra spiller- og trænerprofiler samt præstationsopfølgning. Læs mere her: https://www.inderes.dk/analyst-comments/wirtek-announces-two-year-agreement-with-us-based-customer

Inderes aktionærer ventes i dag at få udbetalt et udbytte på EUR 0,43 per aktie, såfremt man har ejet aktier på registreringsdatoen den 14. april 2025. På fredag den 25. april forventer Inderes også at offentliggøre hovedresultater for Q1 2025.

Spar Nord meddeler her til morgen at Nykredit endnu engang forlænger tilbudsperioden på det købstilbud der oprindeligt blev fremsat til aktionærerne i Spar Nord d. 8. januar i år. Det er den 4. forlængelse, og den nye tilbudsperiode løber til og med tirsdag d. 20. maj. Denne og de tidligere forlængelser skyldes at konkurrencemyndighederne ikke har givet den nødvendige accept på overtagelsen endnu. Det blev dog meddelt i går, at konkurrencemyndighederne pr. 31. marts havde det materiale der skulle bruges i vurderingen og derfra havde 24 hverdage til at komme med en afgørelse. Derfor burde der være en afgørelse fra konkurrencemyndighederne senest torsdag d. 8. maj.

Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra de nævnte selskaber for en digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. HC Andersen Capital modtager betaling fra GreenMobility for en Digital IR aftale. CEO i HC Andersen Capital, Tue Østergaard, ejer aktier og er Chairman of the Board i GreenMobility. Inderes og HC Andersen Capital er strategiske partnere, og Inderes ejer 20% af HC Andersen Capital. En række medarbejdere i HC Andersen Capital ejer aktier i Inderes.

/Jesper Thomsen, d. 23/04-2025 kl. 09:12 (opdateret kl. 09:43).

Forum opdateringer
H.C. Andersen Capital afholdte i dag et webinar (på engelsk) med GreenMobility - det kommer efter et ledelse- og strategiskift - webinaret kan...
12.1.2023, 19.56
by Paul-Henning Hallum-Olesen
0
Husk at læse hele vores research disclaimer på https://www.inderes.dk/disclaimer. Dansk: GreenMobility er en dansk virksomhed inden for Mobility...
17.10.2022, 08.09
by Olivier A. de Goeij
0
Find us on social media
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Tag kontakt
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • Om os
  • Our team
  • Inderes as an investment
  • Services for listed companies
Our platform
  • FAQ
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Disclaimer
Inderes’ ansvarsfraskrivelse kan findes her. Detaljeret information om hver aktie, der aktivt overvåges af Inderes og HC Andersen Capital, er tilgængelig på de virksomhedsspecifikke sider på Inderes' hjemmeside. © Inderes Oyj. All rights reserved.

  • Latest
  • Markeder
    • Aktieoversigt
    • Finanskalender
    • Dividends Calendar
    • Research
    • Artikler
  • InderesTV
  • Forum
  • Om os
    • Fulgte selskaber
    • Team

Privatlivspræferencer

Inderes bruger cookies for at give en bedre brugeroplevelse og en personlig service. Ved at give samtykke til brugen af cookies kan vi udvikle en endnu bedre service og vil kunne levere indhold, der er interessant for dig.