Delårsrapport for 1. halvår 2022
Aarhus, den 18. august 2022
Fondsbørsmeddelelse nr. 182/2022
Delårsrapport for 1. halvår 2022
(Periode 1. januar – 30. juni 2022)
I perioden, hvor rentestigningerne har været markante, har selskabets renteswaps været effektive. Selskabets gæld er i stort omfang afdækket med renteswaps, og rentestigningerne har betydet, at værdien af selskabets renteswaps pr. 30.6.2022 er positiv med 115 mio.DKK mod negativ med 27,55 mio. DKK ved årsskiftet svarende til en positiv regulering på 140,6 mio. DKK pr. 30.6.2022.
Forholdet reguleres i selskabets totalindkomst og påvirker selskabets egenkapital positivt.
Perioden i overskrifter
I 1. halvår 2022 er selskabets samlede lejeindtægter steget med 4% i forhold til 1. halvår 2021. Selskabets primær drift udgør 57,3 mio. DKK for de første 6 måneder. Vedligeholdelse og investeringer i selskabets ejendomme er steget svagt sammenlignet med 1. halvår 2021. Sidstnævnte omkostninger afholdes typisk i de første to kvartaler af regnskabsåret.
Værdireguleringer af investeringsejendomme i 2. kvartal udgør 72,6 mio. DKK, hvorved den samlede værdiregulering for de første 6 måneder af 2022 udgør 135,4 mio. DKK. Selskabet afkastprocenter for vurdering af ejendomme er uforandrede i forhold til årsregnskabet for 2021.
Overskud efter værdiregulering og før skat på 179,3, mio. DKK.
- Omsætningen andrager 93,4 mio. DKK for 1. halvår 2022 mod 89,8 mio. DKK for 1. halvår 2021.
- Resultat af primær drift udgør 57,3 mio. DKK for 1. halvår 2022 mod 56,6 mio. DKK for 1. halvår 2021.
- Resultat før skat og værdireguleringer udgør 43,9 mio. DKK for 1. halvår 2022 mod 43,1 mio. DKK for 1. halvår 2021.
- Selskabets investeringsejendomme er værdireguleret - som nævnt - med 135,4 mio. i 1. halvår 2022 mod 53,5 i 1. halvår 2021.
- Overskud efter værdiregulering og før skat andrager 179,3 mio. DKK for 1. halvår 2022 mod 96,7 mio. DKK for 1. halvår 2021.
- Koncernens egenkapital udgør 1.916,1 mio. DKK pr. 30.6.2022 mod 1.646,1 mio. DKK pr. 31.12.2021
- Selskabets soliditet udgør 51,1% pr. 30.6.2022 mod 47,45% pr. 31.12.2021.
- Selskabets LTV pr. 30.6.2022 er på 41,68% og reduceres bankgæld med indestående i banker er LTV på 38,19%.
Selskabets byggeprojekt på Aarhus Ø
Lokalplan for byggeprojektet er afleveret til Aarhus Kommune til videre behandling.
Forventninger til 2022
Selskabets forventninger til 2022 er fortsat en omsætning på 178-185 mio. DKK. Et resultat af primær drift fortsat på 120-130 mio. DKK og et overskud før skat og værdireguleringer af investeringsejendomme på 90-110 mio. DKK. Værdireguleringer for investeringsejendomme udgjorde 135,4 mio. DKK for 1. halvår 2022 mod 53,5 mio. DKK for 1. halvår 2021.
Usikkerheden er fortsat stor på de finansielle markeder, som følge af krigen i Ukraine og påvirkningerne af råvare- og energimarkeder, hvilket kan påvirke årets resultat.
Udvikling i % | ||||||
1H 2021 | ||||||
RESULTATOPGØRELSE | 1H 2022 | 1H 2021 | 1H 2022 | |||
Beløb i 1.000 DKK | ||||||
Omsætning | 93.428 | 89.803 | 4,0% | |||
Driftsomkostninger | -27.409 | -25.640 | 6,9% | |||
Bruttoresultat | 66.019 | 64.163 | 2,9% | |||
Bruttomargin | 70,7% | 71,4% | ||||
Salgs-og adm.omkostninger | -8.645 | -7.647 | ||||
Resultat af primær drift | 57.374 | 56.517 | 1,5% | |||
(overskudsgrad primær drift) | 61,4% | 62,9% | ||||
Finansielle poster netto | -13.479 | -13.326 | ||||
Resultat før skat | 43.895 | 43.191 | ||||
Værdireguleringer investeringsejendomme | 135.401 | 53.518 | ||||
Overskud før skat | 179.297 | 96.709 | ||||
Andre nøgletal | ||||||
Aktiver i alt | 3.747.130 | 3.297.220 | ||||
Egenkapital | 1.916.178 | 1.467.422 | ||||
Soliditet | 51,14% | 44,5% | ||||
LTV (realkredit/vurdering) | 41,68% | 45,7% |
Bestyrelsen for Prime Office A/S har i dag behandlet og godkendt selskabets halvårsrapport for 1. halvår 2022.
Delårsrapporten er ikke revideret eller gennemgået af selskabets revisor.
For yderlige oplysninger kontakt venligst
Mogens Møller
Administrerende direktør
Tlf. + 45 87 33 89 89
Prime Office A/S er et børsnoteret selskab, der giver investorer mulighed for at investere i ejendomme. Prime Office A/S har sammensat en portefølje, der består af tre segmenter
bolig-kontor og erhvervsejendomme med hovedvægt i større nordtyske byer.
Vedhæftet fil