Nr. 2 2024 Forventninger til 2024 og foreløbigt resultat for 2023
I Q4 2023 og i starten af 2024 så vi en nedgang i markedet. Nedgangen afspejles i vores forventninger til 2024, der er en omsætning på DKK 12,5 mia. og EBITDA på
DKK 600 mio.
Forudsætninger
Vores forventninger til 2024 er påvirket af stigende usikkerhed til markedsudviklingen, som følge af geopolitiske og makroøkonomiske forhold. Vi forventer dog en bedring i de makroøkonomiske forhold i slutningen af 2024.
Omsætning
Vi forventer, at markederne vil være negative i alle lande i 2024. Generelt forventer vi også, at alle segmenter vil udvise negativ vækst i 2024, men at de vil begynde at vise fremgang i slutningen af året.
Installation
Vi forventer negativ vækst for nybyggeriet i 2024. Den grønne omstilling forventes at give lidt bedre vækstrater trods en skuffende udvikling i 2023. Vi forventer, at installationsmarkedet vil være negativt.
Industri
Vores forventninger forudsætter et stagnerende salg til Marine/Offshore, hvorimod vi forventer, at alle andre undersegmenter vil udvikle sig negativt. Samlet set forventer vi, at industrimarkedet vil udvikle sig negativt.
Trade
Vi forventer negativ vækst i specialsalget i 2024, som er Trade-segmentets primære aktivitet.
Bruttoavance
I løbet af den sidste del af 2023 så vi faldende bruttoavance inden for adskillige produktkategorier på trods af den positive effekt fra vores koncepter. Vi forventer, at denne udvikling fortsætter resten af 2024. Derudover løfter vi vores serviceniveau på leverancer, hvilket vil resultere i stigende fragtomkostninger. Derfor forventer vi en lavere bruttoavance i 2024.
Omkostninger
Som forventet steg omkostnings- og løninflationen i 2023. Vi forventer, at denne trend fortsætter i hele H1 2024.
Vi har implementeret, og vil fortsætte med at implementere, afbødende tiltag inkl. stram omkostningsstyring, procesforbedringer og nødvendige personalenedskæringer.
Vores forventninger til 2024 indeholder omstruktureringsomkostninger på ca. DKK 35 mio., hovedsageligt i første kvartal.
I 2022 indgik Solar Nederland en aftale vedr. salget af deres lager i Duiven. Transaktionen og overdragelsen af bygningen til køberen forventes afsluttet inden udgangen af 2024. De finansielle konsekvenser af salget er en forventet gevinst på ca. DKK 30 mio., hvilket indgår i vores forventninger.
Finansielle forventninger til 2024
Forventninger til omsætningen
Vi forventer en omsætning på DKK 12,5 mia., svarende til en organisk vækst på -5%.
Forventninger til EBITDA
Vi forventer EBITDA på DKK 600 mio.
Forventningerne omfatter engangsindtægter på ca. DKK 30 mio. som følge af salget af vores lager i Duiven samt omstruktureringsomkostninger på ca. DKK 35 mio.
Derudover forventer vi at investere DKK 20 mio. i vores nye strategiske fokusområder.
Foreløbigt resultat for 2023
I 2023 nåede vi en omsætning på DKK 13,0 mia. og EBITDA på DKK 0,9 mia. EBITDA var på niveau med vores forventninger, mens omsætningen lå under. Bestyrelsen vil på den ordinære generalforsamling foreslå udlodning af udbytte på DKK 30 kroner per aktie.
Udvalgte hovedtal (DKK mio.) | Q4 2023 | Q4 2022 | 2023 | 2022 |
Omsætning | 3.160 | 3.684 | 13.031 | 13.863 |
EBITDA | 190 | 326 | 871 | 1.175 |
EBITA | 131 | 274 | 648 | 978 |
Resultat før skat | 85 | 223 | 468 | 858 |
Pengestrømme fra driftsaktivitet | 486 | 242 | 855 | 16 |
Udvalgte nøgletal (%) | ||||
Organisk vækst justeret for antal arbejdsdage | -11,1 | 12,0 | -2,6 | 12,9 |
EBITDA-margin | 6,0 | 8,8 | 6,7 | 8,5 |
EBITA-margin | 4,1 | 7,4 | 5,0 | 7,1 |
Nettoarbejdskapital, ultimo/omsætning (LTM) | 14,6 | 15,9 | 14,6 | 15,9 |
Gearing (NIBD/EBITDA), antal gange | 1,3 | 0,9 | 1,3 | 0,9 |
Afkast af investeret kapital (ROIC) | 13,2 | 25,5 | 13,2 | 25,5 |
Kontaktpersoner
CEO Jens Andersen - tlf. +45 79 30 02 01
CFO Michael H. Jeppesen - tlf. +45 79 30 02 62
IR Director Dennis Callesen - tlf. +45 29 92 18 11
Fakta om Solar
Solar er en førende europæisk sourcing- og servicevirksomhed, der leverer løsninger primært inden for el, vvs samt klima og energi. Vores kerneforretning centrerer sig om sourcing af produkter, værdiskabende services og optimering af vores kunders forretning.
Vi fremmer effektivitetsforbedringer og tilbyder digitale værktøjer, der gør vores kunder til vindere. Vi driver den grønne omstilling og leverer de bedste løsninger, der sikrer bæredygtig brug af ressourcer.
Solar-koncernen har hovedsæde i Danmark, havde i 2023 en omsætning på ca. 13,0 mia. kroner og beskæftiger ca. 3.000 medarbejdere. Solar er noteret på Nasdaq Copenhagen med kortnavn SOLAR B. Du kan finde flere oplysninger på www.solar.eu.
Ansvarsfraskrivelse
Denne meddelelse er offentliggjort dags dato på dansk og engelsk via Nasdaq Copenhagen. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem de to versioner er det den danske version, der er gældende.
Vedhæftet fil