PERIODEMEDDELELSE 3. KVARTAL 2022
Selskabsmeddelelse nr. 9/2022
LEI-kode: 213800BGF1TQB5M6PH65
Med et resultat på 37,1 mio. kr. før skat efter årets første 9 måneder er der igen udsigt til et godt årsregnskab i Møns Bank. Derfor opjusteres forventningerne.
- Resultat før skat på 37,1 mio. kr. og resultat efter skat på 29,6 mio. kr.
- Basisdrift udgør i alt 35,5 mio. kr., hvilket er 7,2 mio. kr. højere end samme tid sidste år.
- Det gode resultat er drevet af stigende renteindtægter og højt aktivitetsniveau på tværs af bankens forretningsområder, hvor det dog bemærkes at særligt aktivitetsniveauet som følge af ejendomsomsætning er faldende.
- Som følge af den positive udvikling opjusteres forventningerne til 2022 som følger:
- Forventningerne til basisdriften for 2022 opjusteres med 10 mio. kr. til intervallet 45 - 52 mio. kr.
- Forventningerne til resultatet før skat for 2022 opjusteres til intervallet 48 – 57 mio. kr.
- Som følge af den makroøkonomiske usikkerhed har banken øget det ledelsesmæssige skøn til nedskrivninger på udlån og tilgodehavender til i alt 21,4 mio. kr.
- Den samlede effekt af nedskrivninger år til dato udgør en udgift på 3,8 mio. kr.
- Positive kursreguleringer udgør 5,4 mio. kr.
- Udlånet er forøget med 21,3 mio. kr. siden ultimo 2021 svarende til 1,5 %.
- Indlånet stiger med 149,8 mio. kr. siden ultimo 2021 svarende til 4,6 %.
- Kapitalprocent på 24,2 (uden indregning af periodens resultat). Ved indregning af periodens resultat vil bankens kapitalprocent forøges med 1,7 %-point til 25,9 %.
- Kapitalmæssig overdækning for krav til kapitalgrundlag inkl. bufferkrav på 160,9 mio. kr. svarende til 8,7 %-point.
Vedhæftede filer