Salg af egne aktier
Som omtalt i selskabsmeddelelse nr. 24/2023 erhvervede selskabet 3.212 egne aktier i forbindelse med gennemførelsen af det omvendte aktiesplit.
På den seneste ekstraordinære generalforsamling, jf. selskabsmeddelelse nr 22/2023, blev bestyrelsen bemyndiget til at afhænde egne aktier til den bedst opnåelige markedspris. Jf. selskabsmeddelelse nr. 20/2023 blev alle aktionærer og øvrige interessenter der havde interesse i at erhverve selskabets beholdning af egne aktier, opfordret til at kontakte selskabet forud for afståelsen.
Selskabet har i dag indgået aftale om at sælge hele beholdningen af egne aktier, svarende til 3.212 aktier til 727 DKK pr. aktie. Kursen svarer til den vægtede gennemsnitlige lukkekurs for selskabets aktier de seneste 3 handelsdage forud for transaktionen.
Efter transaktionen har selskabet ingen egne aktier.
Med venlig hilsen,
Orphazyme A/S
Bestyrelsen
Herlev, 8. december, 2023
For yderligere information, kontakt:
Michael Hove, Bestyrelsesformand +45 28126609
Vedhæftet fil