Amerikansk inflation aftog i januar
De amerikanske forbrugerpriser steg i januar med 0,3 pct. i forhold til december og steg med 3,1 pct. i forhold til januar 2023. Der var ventet henholdsvis 0,2 pct. og 3,0 pct. I december steg inflationen med 3,4 pct. i forhold til december 2022. Priserne på fødevarer steg med 2,6 pct. mens priserne på energi faldt med 4,6 pct. Indekset for huslejer steg med 0,6 pct. i januar i forhold til december og med 6,0 pct. i forhold til januar 2023.
Eksklusive fødevarer og energi steg priserne med 0,4 pct. i januar i forhold til december og 3,9 pct. i forhold til januar 2023. Der var ventet en stigning på henholdsvis 0,3 pct. og 3,8 pct. I december steg den underliggende inflation med 3,9 pct. i forhold til december 2022.
Dagens tal bør fjerne markedets forventninger om en rentenedsættelse til marts. Spørgsmålet er nu om den overhovedet kommer i første halvår.