Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
Log ind for at modtage meddelelser.
  • Latest
  • Markeder
    • Aktieoversigt
    • Finanskalender
    • Dividends Calendar
    • Research
    • Artikler
  • InderesTV
  • Forum
  • Om os
    • Fulgte selskaber
    • Team
Analytikerkommentar

Boozt: Svag indtjening i Q3 2024 som følge af valutakursudsving - fastholder guidance for 2024 op til selskabets vigtigste kvartal

Af Rasmus KøjborgHead of Research, Stables
05.11.2024, 08.57
Boozt

Boozt har her til morgen udsendt sit regnskab for 3. kvartal 2024, der viser en udmærket toplinjevækst, men hvor indtjeningen er noget svag. Boozt fastholder dog sin guidance for 2024, og med 12% nye aktive kunder i kvartalet er selskabet ifølge meddelelsen her til morgen klar til årets vigtigste kvartal med både Black Friday/Week og julesalget.

Således realiserer Boozt en omsætning i Q3 2024 på SEK 1.651 mio., hvilket er en vækst på 6% sammenholdt med samme kvartal året før hvor omsætningen landede på SEK 1.550 mio.

Indtjeningen målt på adjusted EBIT lyder på SEK 54 mio. imod SEK 67 mio. året før. Det svarer til en margin på 3,3% i Q3 2024 imod 4,3% i Q3 2023. Nedgangen kan primært tilskrives en negativ valutakurspåvirkning der koster 1%-point på margin.

Konsensusforventningerne til kvartalet lyder ifølge S&P Capital IQ blandt 2 analytikere på en omsætning på SEK 1.677 mio. og EBIT på SEK 78,0 mio., så altså specielt på indtjeningen synes tallene noget svage i forhold til forventningerne i markedet.

Boozt indsnævrede i forbindelse med regnskabet for 2. kvartal 2024 i august sine forventninger til 2024. Disse forventninger fastholder i dagens meddelelse og Boozt venter således fortsat en omsætningsvækst og en adjusted EBIT-margin på henholdsvis 7-11% og 5,2-5,7%, hvilket svarer til omsætning og adjusted EBIT i intervallerne SEK 8.298-8.686 mio. og SEK 431-495 mio.

Boozt har i kvartalet øget antallet af aktive kunder med 12% til nu samlet 3,7 mio. i Boozt.com eller Booztlet.com.

Foruden regnskabet her til morgen var Boozt også ude i går med nyheden om, at det der svarer til den norske højesteret har afvist de norske skattemyndigheders (Skatteetaten) anke på den afgørelse som det norske Borgarting lagmannsrett traf tilbage i juni i år. Dermed får Boozt medhold, og vejen synes banet for at Boozt kan anvende en mere simpel og lavere moms i forhold til sine norske kunder.

Husk at der senere i denne uge - torsdag d. 7. november kl. 10.00 – er mulighed for at høre mere om hvordan kvartalet er gået når vi inviterer til et virtuelt event med Head of Investor Relations hos Boozt – Magnus Thorstholm Jensen. Tilmelding her: https://www.inderes.dk/videos/boozt-praesentation-af-regnskabet-for-q3-2024

Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Boozt for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 08.55 d. 05/11-2024.

Boozt

122,1SEK04.11.2024, 18.00

Boozt AB er et nordisk teknologiselskab med fokus på onlinesalg af bl.a. modetøj og livsstilsprodukter. Selskabet blev grundlagt i 2011, har hovedkontor Malmø, og blev børsnoteret på Nasdaq Stockholm i 2017. Aktien er i dag dobbeltnoteret efter at selskabet også blev optaget til handel på Nasdaq OMX Copenhagen i 2020. Boozt henter sin primære omsætning via multi-brand webshoppen - Boozt.com. Her tilbyder man foruden mode- og sportstøj også skønhedsprodukter og forskellige livstilsprodukter til hjemmet. I 2015 blev der tilføjet en anden platform med Boozlet.com, som fungerer som Boozt’s outlet, hvilket giver virksomheden mulighed for at anvende denne kanal til udsalgsvarer, og produkter der ikke sælger godt i den pågældende sæson. Booztlet.com kan også overtage større lagre fra forskellige tøjproducenter og samarbejdspartnere. Boozt er en del af large cap-indeksene i både Stockholm og København.

Read more on company page
Forum opdateringer
Signe Terp skrev tidligere i morges på EI, at tøjforretningen Boozt taber 4,7 pct. i børsåbningen og rammer kurs 75,8 kr. Hertil at det sker...
30.11.2022, 10.06
by Olivier A. de Goeij
0
Boozt afholdte i går et event, hvor de i samarbejde med HC Andersen Capital præsenterede deres Q3 kvartalsregnskab. Hvad er jeres tanker omkring...
9.11.2022, 13.15
by Asbjorn Scheller
0
Here is a one pager from HCA Capital. I think this company could be a good comparable for Stockmann as they do business on the same market as...
1.11.2022, 07.20
by Teemu Hinkula
4
Husk at læse hele vores research disclaimer på https://www.inderes.dk/disclaimer. Dansk: Boozt AB er et nordisk teknologiselskab med fokus p...
17.10.2022, 08.03
by Olivier A. de Goeij
1
Find us on social media
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Tag kontakt
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • Om os
  • Our team
  • Inderes as an investment
  • Services for listed companies
Our platform
  • FAQ
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Disclaimer
Inderes’ ansvarsfraskrivelse kan findes her. Detaljeret information om hver aktie, der aktivt overvåges af Inderes og HC Andersen Capital, er tilgængelig på de virksomhedsspecifikke sider på Inderes' hjemmeside. © Inderes Oyj. All rights reserved.

  • Latest
  • Markeder
    • Aktieoversigt
    • Finanskalender
    • Dividends Calendar
    • Research
    • Artikler
  • InderesTV
  • Forum
  • Om os
    • Fulgte selskaber
    • Team

Privatlivspræferencer

Inderes bruger cookies for at give en bedre brugeroplevelse og en personlig service. Ved at give samtykke til brugen af cookies kan vi udvikle en endnu bedre service og vil kunne levere indhold, der er interessant for dig.