Dagens aktienyheder 01/05: Spar Nord, Sparekassen Sjælland-Fyn, BankNordik, Danske Bank og BioPorto A/S
Dagens aktienyheder 01/05: Spar Nord, Sparekassen Sjælland-Fyn, BankNordik, Danske Bank og BioPorto A/S
Sydbank har som en af de første børsnoterede banker offentliggjort regnskab for 1. kvartal 2024 her til morgen, der kommer noget bedre ud end de forventninger der lå i markedet. Således lander resultat efter skat på DKK 861 mio. imod et enkelt analytikerestimat på DKK 775 mio. Basisindtjeningen stiger med 13% til DKK 1.849 mio. sammenholdt med samme kvartal året før, som følge af det højere renteniveau. Sydbank fastholder trods den gode start på året sine forventninger til 2024. Umiddelbart er regnskabet fra Sydbank positiv læsning for de andre banker der rapporterer i de kommende dage, og hvor det må forventes at året også er startet godt op her. I morgen får vi Q1 2024 regnskab fra bl.a. Spar Nord, Sparekassen Sjælland-Fyn og Færoya Banki (tidligere BankNordik) og fredag er der tal fra Danske Bank.
BioPorto A/S afholdt i går ordinær generalforsamling, hvor alle dagordensforslag blev vedtaget, herunder blandt andet forslag til nyvalg til bestyrelsen af Henrik Juul og Mats Thorén, uændret aflønning af bestyrelsen, forlængelse af bemyndigelse til at gennemføre kapitaludvidelser med eller uden fortegningsret for op til i alt nom. DKK 100 millioner, og forlængelse af bemyndigelse af udstedelse af warrants til selskabets ledelse for op til i alt nom. DKK 14 millioner indtil 30. april 2026.
Vi offentliggjorde i går vores SaaS sektor rapport, der belyser den seneste udvikling og tematikker i sektoren med særligt fokus på den danske sektor og perspektiveringer til den globale/amerikanske SaaS sektor. Læs mere her: https://lnkd.in/dJQc-pcJ
I den forbindelse har vi også åbnet for tilmelding til vores kommende SaaS seminar, der finder sted den 11. juni 2024. Tilmeld dig her og bliv løbende opdateret med speakers til seminaret: https://lnkd.in/djb7psDW
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra selskaberne for en Digital IR aftale.
Jesper Thomsen - 01/05-2024 kl. 09:15.