Dagens aktienyheder 02/07: Gubra, BioPorto A/S, Asetek og ExpreS2ion Biotechnologies

Dagens aktienyheder 02/07: Gubra, BioPorto A/S, Asetek og ExpreS2ion Biotechnologies
Gubra: Aktien steg 23 procent i går efter, at Gubra meddelte, at man sammen med partneren Boehringer Ingelheim fører det andet af partnerskabets i alt 4 produktkandidater indenfor næste generation af vægttabsmedicin, kaldet BI3034701, ind i fase 1. De to resterende kandidater er i præ-klinisk fase. Studiet vil omfatte 124 personer, og forventes færdiggjort i anden halvdel af 2025, og i forbindelse med opstarten vil Gubra modtage en milestone betaling. Boehringer Ingelheim har globalt ansvar for yderligere udvikling og kommercialisering af BI3034701. Læs hele analytiker-kommentaren her: https://www.inderes.dk/analyst-comments/gubra-share-price-moves-to-all-time-high-as-another-partner-project-enters-phase-1
BioPorto meddelte i går efter markedets lukning at de har indgået en aftale om levering af selskabets NGAL-test for mere end USD 200.000 per år til et amerikansk hospital, der køber NGAL-testen til såkaldt Research Use Only. Ordren afspejler ifølge selskabet, NGAL-testens diagnostiske styrke på markedet, idet hospitalet vælger en fast levering fremadrettet.
Asetek udsendte i går aftes efter markedets lukning en ny guidance for 2024 efter at selskabet for lidt over 2 uger siden suspenderede sin tidligere guidance for 2024. Samtidig meddeler selskabet at der iværksættes et omkostningsbesparelsesprogram. Læs hele vores kommentar til meddelelsen her: https://www.inderes.dk/analyst-comments/asetek-udsender-ny-2024-guidance-og-ivaerksaetter-et-omkostningsbesparelsesprogram
ExpreS2ion rapporterede i går på udfaldet af deres emission. I alt 50,1% af det samlede udbud blev tegnet svarende til SEK 30 mio. før omkostninger. 36,4% blev tegnet af investorer, mens 13.7% blev tegnet af garanter. Udvandingseffekten endte på 36,9%. TO10 of TO11 warrants, vis de udnyttes og til nuværende pris kan give yderligere SEK 60 mio.
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra selskaberne for en Digital IR aftale.
Jesper Thomsen - 02/07-2024 kl. 09:03.