Dagens aktienyheder 06/08: NTG | Nordic Transport Group A/S
Dagens aktienyheder 06/08: NTG | Nordic Transport Group A/S
NTG ventes at rapportere regnskab for 2. kvartal 2024 i aften efter markedets lukning. Aktuel guidance for 2024 lyder på adjusted EBIT på DKK 500-580 mio. sammenholdt med et realiseret niveau i 2023 på DKK 630 mio. NTG har de seneste uger annonceret flere opkøb – senest i fredags med købet af det tyske transportselskab SCHMALZ+SCHÖN Holding GmbH for EUR 39,1 mio. Tidligere i juli måned blev det også til to mindre opkøb af henholdsvis logistikaktiviteterne inden for møbler i Schenker Italiana S.p.A, og majoriteten af aktierne i det asien-baserede Freightzen Logistics Ltd., Inc.
Nattens handel i asien samt udviklingen i Vix indekset går understøtter vores vurdering om, at gårsdagens nedsmeltning i aktiemarkedet for en stor del var trukket af positionering og ikke så meget ændrede fundamentaler. Volatilitet fortalte os, at man var kommet meget langt med at tage den positionering tilbage, om end vi fortsat er på forhøjede niveauer. Se hvad pegede på positionering som årsag, og hvordan man skal agere, hvis man mener det markedet der bare skal re-positionere på nogen handler som har været meget overstrakte. https://www.inderes.dk/videos/markedskorrektion-indikerer-vix-at-vi-er-kommet-langt-allerede
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra selskaberne for en Digital IR aftale.
Jesper Thomsen - 06/08-2024 kl. 08:59.
NTG Nordic Transport Group
Nordic Transport Group (NTG) er en dansk-baseret speditionsvirksomhed eller såkaldt freight-forwarder, der tilbyder transport- og logistikløsninger i hele Europa og resten af verden via lastbil, skib, fly og tog. NTG blev noteret på Nasdaq OMX Copenhagen i 2019. NTG’s organisationsstruktur omfatter to divisioner: Road & Logistics samt Air & Ocean. Road & Logistics divisionen leverer vejtransport og logistiktjenester i Europa, og har historisk været den primære del af NTG. Air & Ocean divisionen tilbyder transport med fly og skibe luft- og søfragt globalt, og er af stigende betydning for NTG - specielt efter opkøbet af Aries Global Logistics i USA i maj 2022. Med base i Danmark er NTG organiseret gennem et stort internationalt netværk af datterselskaber i Europa, USA og Østasien. Virksomheden har etableret datterselskaber gennem en kombination af organisk vækst og overtagelser, og NTG har en historik med ca. 30 fusioner og opkøb.
Read more on company page