Dagens aktienyheder 06/12: Scandinavian Medical Solutions og DS NORDEN
Dagens aktienyheder 06/12: Scandinavian Medical Solutions og DS NORDEN
Scandinavian Medical Solutions annoncerede i går en ordre inden for forretningsområdet Aftersales & Parts til en amerikansk kunde. Ordreværdien er i intervallet DKK 2 mio. til under DKK 3,5 mio., og de solgte komponenter blev overleveret i uge 48. Scandinavian Medical Solutions har i det nye regnskabsår 2024/25 (1. oktober 2024 til 30. september 2025) indtil videre annonceret ordrer til markedet (mindst DKK 2 mio. ordrer) til en værdi på mellem DKK 11,5 mio. til DKK 19 mio. Dermed har selskabet fået en god start sammenlignet med sidste års niveau på dette tidspunkt af regnskabsåret (6. december), hvor selskabet havde annonceret større ordrer til markedet til en værdi på mellem DKK 4 mio. og DKK 7 mio.
DS NORDEN udsendte tidligere på ugen en pressemeddelelse om at selskabet har solgt to af sine ældre Capesize-skibe med forventet effekt fra Q1 2025. Det er som anført i meddelelsen et ønske om at maksimere afkastet på flåden på et tidspunkt, hvor gensalgspriserne på Capesize-skibe er på et historisk højt niveau. Samtidig har DS NORDEN indgået aftale om at lease to helt nye tørlastskibe, hvor der også er tilknyttet en købsoption. Der er tale om et Capesize-skib og et Handysize-skib, der begge skal bygges i Japan med forventet levering i 2028. Desuden har NORDEN udnyttet 5 købsoptioner på henholdsvis et tørlastskib i Handysize-kategorien og 4 produkttankere i MR-kategorien, som ventes at blive en del af flåden i H1 2025. Du kan læse mere om DS NORDEN her: https://www.inderes.dk/companies/DS-Norden
I denne uges aktier med Friis ser vi ind i en uge, hvor man næsten fik fornemmelsen af vi er tilbage i 1998, og hvor markedet fortsætter med at skrubbe politisk uro af sig og sætte nye rekorder. Tilmeld dig og stil spørgsmål. https://lnkd.in/d_GUsTiP
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra de nævnte selskaber for en digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale .
/Jesper Thomsen kl. 09:01 d. 06/12-2024