Dagens aktienyheder 09/04: ISS A/S og Ascelia Pharma AB

Dagens aktienyheder 09/04: ISS A/S og Ascelia Pharma AB
ISS afholder på fredag d. 11. april generalforsamling, hvor to interessante punkter vil være på agendaen til afstemning. En bemyndigelse fra generalforsamlingen til ledelsen i ISS med mulighed for at kunne tilbagekøbe op til 15% af de udestående aktier i selskabet. To nye kandidater foreslås indvalgt i bestyrelsen i ISS. Disse er Jens Bjørn Andersen der er tidligere CEO i DSV, og Henrik Lind, der er stifter og CEO i Lind Invest ApS, samt stifter og tidligere CEO i Danske Commodities. Samtidig byder generalforsamlingen på en oplagt mulighed til at møde og høre CEO Kasper Fangel og CFO Mads Holm’s udlægning af året der gik: du kan som aktionær tilmelde dig her: hhttps://portal.computershare.dk/portal/index.asp?page=login&asident=21516&lan=en
Ascelia Pharma har annonceret offentliggørelsen af sit Orviglance-studie i det videnskabelige tidsskrift Investigative Radiology, hvor selskabets orphan drug-kandidat Orviglance® indgår i et sammenlignende studie med uforstærket MRI og gadolinium. Offentliggørelsen af fase II-data understreger interessen og det kliniske potentiale, og ifølge selskabets CSO Andreas Norlin er det et vigtigt skridt i forberedelsen af en regulatorisk godkendelsesansøgning.
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra de nævnte selskaber for en digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale.
/Jesper Thomsen, d. 09/04-2025 kl. 08:58.