Dagens Aktienyheder 15/11
Dagens aktienyheder 15/11: SP Group A/S, Hydract, Shape Robotics
SP Group A/S har her til morgen offentliggjort regnskab for 3. kvartal 2023. SP Group fastholder de fra august nedreviderede forventninger til 2023. Selve kvartalsregnskabet kommer ud under konsensusforventningerne (én analytiker på Refinitiv) med tilbagegang på både omsætning og indtjening sammenholdt med sidste år. I morgen – torsdag d. 16. november kl. 10.00 – har vi fornøjelsen at få CEO Frank Gad’s udlægning af tallenene og udviklingen i kvartalet. Tilmelding her: https://www.inderes.dk/videos/sp-group-praesentation-af-q3-2023
Columbus er her til morgen ude med regnskab for Q3 2023 og selskabets nye treårige 2024-2026 vækststrategi. I Q3 2023 var omsætningen på DKK 344,8 mio. svarende til en omsætningsvækst på 11% inklusive negative effekter fra valuta og opkøb på 4%-point. EBITDA i Q3 2023 var på DKK 20,6 mio. svarende til en EBITDA-margin på 6%. Selskabet fastholder 2023 guidance om en omsætning på mellem DKK 1.550-1.600 mio. (8-12% organisk vækst i konstante valutaer) og EBITDA på mellem DKK 119-139 mio. svarende til en EBITDA margin på 7,4-9,0%. I selskabets nye strategi ”New Heights” har Columbus et langsigtet mål om en årlig vækstrate (CAGR) på 10% og en signifikant forbedring i profitabilitet målt på EBITDA, da der ventes en EBITDA margin på 15% i slutningen af 2026. På onsdag den 22. november 2023 kl. 15:30 vil Columbus’ ledelse præsentere Q3 2023 resultaterne og den nye strategiplan. Tilmeld dig det virtuelle live-event her, hvor du kan stille dine spørgsmål allerede nu: https://www.inderes.dk/videos/columbus-presentation-of-q3-2023-results-and-new-strategy
Hydract annoncerede i går eftermiddag en underskrevet aftale med tyske Sachenmilch om et pilotprojekt, der skal reducere deres energiforbrug. Ordren er i tråd med Hydracts fokus på mejeribranchen, der også ses i selskabets seneste ordrer til Arla, da særligt mejeribranchen har fokus på reduktion af energiforbruget. Sachenmilch er en del af Müllermilch Group, som er én af Tysklands største mejerikoncerner. Som led i en mere bæredygtig omstilling af deres produktion ønsker de erfaring med Hydracts teknologi, og ordren åbner derfor op for potentielt flere ordrer på sigt. Ordren påvirker ikke Hydracts guidance for 2023. Læs hele nyheden her: https://view.news.eu.nasdaq.com/view?id=bc3643df3b4465a90857ce44341bdd241&lang=da&src=listed
Vi har her til morgen offentliggjort en opdateret version af vores investment case one-pager på Shape Robotics efter selskabet i går aflagde regnskab for Q3 2023. Læs mere her: https://www.inderes.dk/research/shape-robotics-one-pager
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra selskaberne for en Digital IR aftale.
Rasmus Køjborg, CFA - 15/11-2023 kl. 09:03 (senest opdateret kl. 09:31).