Dagens aktienyheder 16/05: Ascelia Pharma, Expres2ion Biotechnologies, Nordic Solar, Pharma Equity Group
Dagens aktienyheder 16/05: Ascelia Pharma, Expres2ion Biotechnologies, Nordic Solar, Pharma Equity Group
Ascelia Pharma har her til morgen offentliggjort kvartalsregnskabet for 1. kvartal 2024, der som ventet viser et underskud da selskabet endnu ikke har indtægter, men alene afholder omkostninger vedrørende færdigtestning og -udvikling af selskabets produktkandidat Orviglance. Regnskabet udviser et underskud på SEK 16,7 mio., hvilket kan sammenlignes med sidste år, hvor kvartalsregnskabet udviste et underskud på SEK 36,7 millioner. Selskabets likviditetsbeholdning udgør SEK 26,5 millioner per 31/3-2024, og selskabet har derudover et likviditetsberedskab på op til SEK 35 millioner, der tilsammen vil sikre finansiering frem til midten af 2025. I anledning af regnskabet deltager CEO Magnus Corfitzen på et event hos HC Andersen Capital på tirsdag den 21/5 kl. 13:00, som du kan tilmelde dig her: Ascelia Pharma Q1
Expres2ion Biotechnologies har her til morgen aflagt 1. kvartalsregnskab. Regnskabet afspejler nye strategi med et kraftigt fald i omkostningsbasen og nettoresultat forbedres med 51% fremvisende et underskud på SEK 12,8 mio. Selskabet melder, at de med SEK 60 mio. i kassebeholdning samt dividender fra AdaptVac, at selskabet er fundet ind i 2025, og sammen med provenu fra den kommende emission vil det kunne bringe selskabet hen til fase 1 data read-out på brystkræft vaccine-kandidaten. Der nævnes også at der sammen med rådgiver aktivt søges efter partnere på brystkræftkandidaten. Vi afholder i dag et event med ledelsen, hvor du kan stille spørgsmål: Expres2ion Biotechnologies
Nordic Solar har her til morgen aflagt regnskab. Selskabet realiserede EUR 7.6 million i omsætning og et EBITDA på EUR 3.0 million. Dette var henholdsvis et fald på 26% og 39% trukket af lavere elpriser og solskinstimer, delvist modsvaret af øget produktion fra nye parker. Frit cash flow fra operationen øges til EUR 9,4 mio. på bedre arbejdskapital. Selskabet fastholder guidance, om en forventet omsætning på EUR 57-69 mio. samt et EBITDA på EUR 36-48 mio. på forventninger om at elektricitetspriser i Europa har bundet ud i 1. kvartal og kan se en gradvis bedring ind i 2. og 3. kvartal. Vi afholder i dag et event med ledelsen i selskabet: Nordic Solar
Pharma Equity Group har her til morgen udsendt kvartalsregnskab for 1. kvartal 2024, der som ventet viser et underskud, da selskabet endnu ikke har indtægter, men alene afholder omkostninger vedrørende udvikling af selskabets pipeline. Regnskabet udviser et underskud på DKK 7,2 mio., hvilket ifølge selskabet er på niveau med forventningerne. Selskabet fastholder forventningerne til et resultat før skat for hele 2024 på DKK -24 til -29 millioner, der ikke inkluderer eventuelle omkostninger eller gevinster relateret til opgørelsen af selskabets tilgodehavende fra Portinho, der er uændret værdisat i regnskabet til DKK 58 millioner. Selskabet har indtil videre udstedt konvertible lån for DKK 8,4 millioner, og har et kapitalberedskab i form af en trækningsfacilitet på DKK 10 millioner. Derudover har selskabet per 8/5 meddelt, at man afsøger mulighederne for at rejse yderligere kapital til markedskurs. I forbindelse med regnskabet deltager selskabets CEO Thomas Kaas Selsø på et event hos HCA i dag torsdag den 16/5 kl. 11, hvor regnskabet vil blive gennemgået og der vil blive besvaret spørgsmål. Du kan tilmelde dig via dette link: PEG Q1
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra selskaberne for en Digital IR aftale.
Claus Thestrup - 16/05-2024 kl. 09:10.