Dagens aktienyheder 16/12: Skjern Bank, Spar Nord, WindowMaster, Flügger group A/S og Pharma Equity Group A/S
Dagens aktienyheder 16/12: Skjern Bank, Spar Nord, WindowMaster, Flügger group A/S og Pharma Equity Group A/S
Aktierne i Skjern Bank fortsatte op i fredags med næsten 10%, og endte dermed ugen med en samlet stigning på ca. 27% i kølvandet på nyheden tidligere på ugen om at Nykredit byder på Spar Nord. Flere andre af de mindre og mellemstore banker endte ugen med pæne stigninger, og i vores seneste udgave af Aktier i Vælten var temaet netop hvilke andre banker der nu spekuleres ind i yderligere konsolidering i sektoren. Du kan se optagelsen her, og høre mere om hvem der peges på som mulige overtagelseskandidater: https://www.inderes.dk/videos/aktier-i-vaelten-nykredits-bud-pa-spar-nord-skaber-overskrifter-og-bolgeskvulp-i-sektoren
Efter WindowMaster i sidste uge opjusterede deres 2024 guidance, lancerede nye forventninger for 2025 og annoncerede, at selskabets bestyrelse vil foreslå et udbytte på DKK 5 mio. (DKK 0,34 per aktie) for 2024, offentliggjorde vi i fredags en opdateret investment case one-pager på selskabet. Læs mere her: https://www.inderes.dk/research/windowmaster-one-pager-dividend-signals-strong-results-and-confidence
Flügger group A/S var i sidste uge aktuelle med regnskab for 1. halvår 2024/25, og i dag kl. 14.40 har vi fornøjelsen at invitere til en gennemgang af regnskabet med ledelsen i Flügger. Med har vi CEO Sune Schnack og CFO Lucas Eichild der foruden en snak om tallene vil svare på spørgsmål fra publikum. Tilmelding her: https://www.inderes.dk/videos/flugger-praesentation-af-regnskabet-for-1-halvar-202425
Pharma Equity Group A/S har fredag udsendt en meddelelse omkring gennemgang af pipeline i datterselskabet Reponex Pharmaceuticals – læs her: https://www.inderes.dk/analyst-comments/pharma-equity-group-opdatering-pa-pipeline
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra de nævnte selskaber for en digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale .
/Jesper Thomsen kl. 09:05 d. 16/12-2024