Dagens aktienyheder 19/03: Boozt, MapsPeople og FluoGuide A/S
Dagens aktienyheder 19/03: Boozt, MapsPeople og FluoGuide A/S
De seneste tal fra den svenske E-handelsindikator peger på en øget omsætning på 14% i februar sammenholdt med samme måned året før. Måles der på årets to første måneder er væksten 16% y/y. I februar var væksten på 10% målt på volumen. Tallene kan være en god indikator for Boozt som i 2023 hentede ca. 33% af sin omsætning i Sverige. Boozt havde målt på hele 2023 en mindre omsætningsvækst i Sverige på 5,2% y/y, men sluttede året med en omsætningsvækst på 9,1% y/y, og dagens tal signalerer altså at det underliggende svenske marked pt. er stærkt.
MapsPeople forventer at aflægge årsrapport for 2023 i løbet af i dag. Selskabet var i slutningen af februar ude med en justering af ARR guidance for 2023 til DKK 52 mio. svarende til en ARR-vækst på 64% YoY. MapsPeople har også løftet sløret for 2024 guidance, der indebærer en ARR i intervallet DKK 72-80 mio. (39-54% vækst), omsætning på mellem DKK 58-63 mio. (44-57% vækst) og EBITDA på mellem DKK -25 mio. og -20 mio. På torsdag den 21. marts kl. 14:00 præsenterer MapsPeoples ledelse regnskabet og svarer på spørgsmål i et virtuelt live-event. Tilmeld dig og stil spørgsmål her: https://www.inderes.dk/videos/mapspeople-presentation-of-annual-report-2023
Fluoguide - Partnerskaber og udviklingen i hoved-hals kræft, deltag på dagens event kl. 16:00 – tilmeld dig her: https://www.inderes.dk/videos/fluoguide-partnerskaber-og-udvikling-i-hoved-hals-kraeft
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra selskaberne for en Digital IR aftale.
Jesper Thomsen - 19/03-2024 kl. 09:02.