Dagens aktienyheder 21/12 2022

Dagens aktienyheder 21/12 2022: Shape Robotics, MapsPeople, Sanistål A/S, Re-Match og BoMill AB
Shape Robotics bekræfter her til morgen forventningen om at nå guidance for 2022 om en omsætning i intervallet DKK 81-93 mio. efter flere ordrer fra både danske kommuner, en ny ordre fra selskabets nye rumænske partner, Network One Distribution, på 11 Steam Labs svarende til samlet ca. EUR 500.000 med levering i 2022 samt en ny ordre fra selskabets amerikanske partner, Pitsco Education. Læs hele nyheden her: https://lnkd.in/eMmVvQN4
MapsPeople anoncerede i går efter markedsluk, at selskabets nye CEO Morten Brøgger den 19. december har købt 42.914 aktier til kurs DKK 4,48 svarende til ca. DKK 192.250. MapsPeoples bestyrelsesmedlem Christian Dohn Samsø har ligeledes købt aktier den 19. december 2022, da han har købt 9.131 aktier i selskabet til kurs 4,37 svarende til knap DKK 40.000.
Svenske Ahlsell har fået de nødvendige tilladelser af de relevante myndigheder til en fuld overtagelse af Sanistål A/S. Dermed ser alt ud til at Ahlsell kan sætte et endeligt punktum for den proces der blev startet tilbage i maj i år, hvor selskabet offentliggjorde en aftale med de 4 storaktionærer - Danske Bank, Nordea, Jyske Bank og Nykredit, der sad på 75,49% af aktierne i Sanistål A/S. Disse var gået med i en betinget aftale om at sælge sine Sanistål A/S-aktier til Ahlsell på kurs DKK 58. Herefter fremsatte Ahlsell et bud til de resterende aktionærer på kurs DKK 85 pr. aktie. Dette tilbud er ved flere lejligheder blevet forlænget, da man fortsat afventede de relevante myndighedsgodkendelser. Ahlsell ejede ved den seneste opgørelse samlet 93,32% af aktierne i Sanistål, så en afnotering bør være en formssag når det gældende tilbud udløber i morgen d. 22. december kl. 17.00.
Re-Match meddelte efter markedsluk, at selskabet har indgået en handelsaftale med FOG & VENØ om salg af genanvendte kunstgræsfibre (Re-Matchs back-end produkter) til anvendelse i produktionen af akustikpanelerne, Recycled Turf Panels. FOG & VENØ er en førende leverandør af akustikpaneler i Europa, og aftalen er signifikant, da den omfatter en hensigtserklæring på 1.000 tons genanvendte kunstgræsfibre svarende til en potentiel fordobling af Re-Matchs budgetterede omsætning fra Herning-fabrikken i regnskabsåret 2023. Se Re-Matchs seneste regnskabspræsentation for Q3, hvor der også var fokus på stigende priser på genanvendte kunstgræsfibre, der skal modsvare stigende energipriser: https://lnkd.in/eF44Dfus
Yesterday BoMill AB received an order worth 2.6 MSEK for its new grain sorting solution BoMill InSight™, from the German mill Aurora Mühle Hamburg GmbH, part of GoodMills Group, Europe’s largest milling group. Read full announcement: https://lnkd.in/eq4K9rHA
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra selskaberne for en Digital IR aftale.
Jesper Thomsen - 21/12 2022 kl. 08:58.
