Dagens aktienyheder 29/7: OrderYOYO og Scandinavian Medical Solutions
OrderYOYO annoncerede i sidste uge deres Q2/H1 trading update. I juni 2024 var selskabets ARR på DKK 302 mio. svarende til vækst på 23% YoY, mens omsætningen i H1 2024 var på DKK 148 mio. svarende til en vækst på 28%. I H1 2024 steg både EBITDA før ekstraordinære poster og Cash EBITDA markant til henholdsvis DKK 22,8 mio. (DKK 9,0 mio. i H1 2023) og DKK 10 mio. (DKK -5,0 mio. i H1 2023). På baggrund af disse resultater og forventningerne til resten af 2024 opjusterede OrderYOYO også guidance på omsætning til DKK 290-300 mio. (tidligere DKK 280-290 mio.), EBITDA før engangsposter til DKK 45-50 mio. (tidligere DKK 43-48 mio.) og Cash EBITDA på DKK 17-22 mio. (tidligere DKK 15-20 mio.). I morgen tirsdag kl. 10:00 præsenterer selskabets ledelse resultaterne og forventningerne til resten af året i et online live-event. Tilmeld dig her og stil dine spørgsmål allerede nu: https://www.inderes.dk/videos/orderyoyo-presentation-of-q2-current-trading-update-2024
I fredags annoncerede Scandinavian Medical Solutions en ny udlejningsaftale på en MRI-løsning til et sydeuropæisk hospital. Den modulære MRI-løsning har en værdi inden for intervallet DKK 2,0 mio. til under DKK 3,5 mio. jf. selskabets informations- og kommunikationspolitik. Det fremgår ikke specifikt i investornyheden, hvor lang udlejningsaftalen er, men det fremgår, at løsningen i de kommende måneder vil øge kundens scanningskapacitet og reducere ventetiderne for patienterne. Læs mere her: https://www.inderes.dk/analyst-comments/scandinavian-medical-solutions-annoncerer-ny-udlejningsaftale-pa-mri-losning-til-et-sydeuropaeisk-hospital
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra selskaberne for en Digital IR aftale - Kasper Lihn - 29/07-2024 kl. 9:05.