Erria: Markant toplinjefremgang i H1 2023, imens indtjeningen halter efter bl.a. som følge af nye investeringer
Erria har her til morgen aflagt regnskab for 1. halvår 2023, der viser en fortsat stærk toplinjevækst imens indtjeningen er under sidste års niveau. Forventningerne til 2023 fastholdes.
Således vokser omsætningen med 92% sammenholdt med samme periode sidste år til DKK 94,7 mio., drevet af en god udvikling i specielt Erria A/S og Mermaid Maritime Vietnam, hvor sidstnævnte havde sit bedste halvår siden etableringen i 2004. Omvendt meldes der om noget tilbagegang i Erria Container Services (ECS) pga. faldende volumener og efterspørgsel i containermarkedet.
Indtjeningen målt på EBITDA og EBIT falder til henholdsvis DKK 4,4 mio. (DKK 6,9 mio. i H1 2022) og DKK 3,7 mio. (DKK 6,3 mio. i H1 2022), som følge af øgede investeringer og makroøkonomiske udfordringer.
Erria går ud af halvåret med en solid kontantbeholdning på DKK 17,4 mio. imod DKK 6,0 for et år siden.
Erria fastholder sin guidance for 2023 der lyder på en omsætning i intervallet DKK 170-185 mio., EBITDA på DKK 5-8 mio. og EBIT på DKK 4-7 mio.
Læs hele regnskabet her: https://view.news.eu.nasdaq.com/view?id=b65d4796488f3f349594f3352669826fb&lang=da&src=listed
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Erria for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 11.18 d. 22/8-2023
Erria
Erria tilbyder forsendelses-, logistik- og rådgivningsløsninger. Hovedarbejdsområder omfatter forsendelsesservice, teknisk forvaltning, samt reparation og overvågning. Derudover investerer virksomheden i forskellige marine aktiviteter og drift. Driften foregår på globalt plan, og ud over hoveddriften tilbyder virksomheden også services inden for bemanding, rådgivning og skibsprojekter. Erria blev grundlagt i 1992 og har sit hovedkontor med beliggenhed i Køge.
Read more on company page