Føroya Banki: Offentliggør ny strategi og nye finansielle mål
Føroya Banki har tidligere i dag offentliggjort en ny strategi og nye finansielle mål frem til 2026. Der er dog ikke tale om finansielle må der afviger markant fra de nuværende, men en øget CET1-ratio kan reducere udbytte-potentialet en smule.
De nye mål frem til 2026 lyder som følger (med de tidligere 2024 mål i parentes):
- Egenkapitalforrentning: >12% baseret på en egentlig kernekapitalprocent på 23% (tidligere >12%)
- Omkostninger i procent af indtægter: <53% (tidligere <53%)
- CET1: Omkring 23% (tidligere omkring 20%)
- Samtidig fastholdes ambitionen om at udbetale 70% af årets overskud, hvilket er uændret fra tidligere.
Foruden de finansielle mål fremgår det også af meddelelsen, at Føroya Banki fortsat vil bestræbe sig på at fastholde den stærke markedsposition på Færøerne og styrke sin rolle som en betydelig aktør inden for forsikring til det færøske marked. Der arbejdes også fortsat på at finde et velegnet navn til de grønlandske aktiviteter, hvor man ønsker at udbygge positionen som en betydelig finansiel samarbejdspartner for kunder i Grønland.
Du kan læse hele meddelelsen her: https://view.news.eu.nasdaq.com/view?id=bf6e4a27e06ba590230edf5ea15f632bd&lang=da&src=listed
Hvis du ønsker en aktuel opdatering på Føroya Banki efter bankens regnskab for 2. kvartal 2024 kan se en optagelse fra tidligere i august her: https://www.inderes.dk/analyst-comments/foroya-banki-video-med-praesentation-af-regnskabet-for-2-kvartal-2024
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Føroya Banki for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 14.35 d. 30/08-2024.
Føroya Banki
Føroya Banki driver bankvirksomhed. Banken tilbyder en bred vifte af finansielle tjenester, som omfatter bolig- og billån, forsikring og kapitalforvaltning til private kunder og den største forretning findes på det nordiske marked. Føroya Banki blev oprindeligt grundlagt i 1906 og har sit hovedkontor med beliggenhed i Tórshavn.
Read more on company page