Green Hydrogen Systems: Offentliggør ikke-reviderede hovedresultater på linje med seneste guidance og præsenterer 2024 guidance
Green Hydrogen Systems har her til morgen offentliggjort ikke-reviderede hovedresultater for 2023 og guidance for 2024.
Her fremgår det, at selskabets omsætning fra kundekontrakter i 2023 udgør DKK 42 mio. (seneste guidance var DKK 30-45 mio.) sammenlignet med ca. DKK 10 mio. i 2022. EBITDA var i 2023 på DKK -268 mio. (seneste guidance var DKK -280 mio. til -240 mio.) mod DKK -249 mio. i 2022. CAPEX var på DKK 279 mio. (seneste guidance var DKK 270-300 mio.) mod DKK 335 mio. i 2022. Selskabet går ud af 2023 med en ordrebeholdning på 15 MW sammenlignet med 13 MW ved udgangen af 2022.
I Green Hydrogen Systems' nye guidance for 2024 forventes en omsætning på mellem DKK 110-150 mio., der er baseret på nuværende ordrebeholdning og mulighed for nye ordrer. Dermed er der ikke omsætning fra selskabets X-Series inkluderet i guidance-intervallet, men selskabet melder, at de første X-Series ordrer forventes at blive underskrevet i 2024. I 2024 ventes EBITDA i niveauet DKK -260 mio. til -220 mio., og CAPEX ventes på mellem DKK 160-200 mio.
Væsentligt er også, at selskabet i løbet af 2024 venter at revurdere de mellemlange mål, da de nuværende mål er baseret på antagelser fra juni 2023.
Læs hele selskabsmeddelelsen her: Link
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Green Hydrogen Systems for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Kasper Lihn kl. 08:38, 23-01-2024.
Green Hydrogen Systems
Green Hydrogen Systems er en OEM-fabrikant (Original Equipment Manufacturer) og clean tech-virksomhed grundlagt i 2007. Green Hydrogen Systems udvikler og fremstiller elektrolyseløsninger til fremstilling af grøn brint. Virksomhedens produktion er i Kolding, Danmark. Selskabet blev børsnoteret på Nasdaq Copenhagen i juni 2021, hvor selskabet rejste 1,1 mia. kr. til markant opskalering af elektrolysekapaciteten. Green Hydrogen Systems stræber efter at nå mere end 200 MW i 2025 svarende til en omsætning på mere end DKK 1.000 mio. med en bruttoavance på ca. 25 % i 2025.
Read more on company page