Gubra: Fase 1 forsøg med GUBamy går som planlagt
Den danske Biotek- og CRO-virksomhed Gubra opstartede sit fase 1 studie på mennesker af selskabets amylin-peptid baserede vægtreducerende lægemiddelkandidat, GUBamy i december 2023. Kandidaten har i præ-kliniske forsøg vist meget positive resultater både som selvstændig behandling eller som kombinationsbehandling med f.eks. Novo Nordisk’s Wegovy.
Studiet køres i England, hvor i alt 48 personer skal modtage behandlingen, og indrulningen af deltagere til studiet forventes at være færdiggjort i midten af 2024. Selskabet venter resultater fra forsøget i 2. halvår 2024.
Derudover er selskabet kommet med en interessant udmelding den 17 april 2024. Gubra løftede sløret for næste generations vægtreducerende lægemiddelkandidat UCN2. Denne kandidat har vist et "sundt vægttab" i relation til 1. og 2. generations vægtreducerende lægemidler. Typisk for vægtreducerende lægemidler mister patienten 20-40% af kropsmassen. Dette er IKKE tilfældet med UCN2 da den kun går efter tab af fedt og dermed har en længerevarende virkning. UCN2 er i præklinisk fase og kan anvendes i kombination med f.eks GUBamy eller andre Amyliner. Kandidaten administreres 1. gang pr. uge. Læs mere her: UCN2
Gubra deltager på vores Life Science seminar den 4 juni - tilmeld dig her: LIfe Science seminar
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Gubra for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Claus Thestrup kl. 7:10 d. 27/05-2024
Gubra
Gubra er en medicinalvirksomhed. Virksomhedens aktiviteter er fokuseret på de tidlige stadier af lægemiddeludvikling. De udfører hovedsageligt forskning og udvikling inden for stofskifte- og fibrotiske sygdomme.Virksomhedens produktportefølje omfatter flere brands og lægemidler, og aktiviteterne foregår på globalt plan med den største tilstedeværelse i Nordamerika og Norden. Hovedkontoret ligger i Hørsholm, Danmark.
Read more on company page