Impero: 28% ARR vækst med fortsat momentum i DACH samt forbedret EBITDA og cash flow - fastholder 2024 guidance
Impero har her til morgen aflagt regnskab for H1 2024. Med en ARR på DKK 35,4 mio. ved udgangen af juni 2024 er væksten på 28% YoY. Målt på samlet ny ARR genereret i H1 2024 er det Imperos bedste H1 med DKK 5,0 mio.
Væksten er fortsat drevet af et godt momentum i DACH-regionen på tværs af industrier (53% af ny ARR i H1 2024 er fra DACH). På kundesiden melder Impero også, at selskabet har sikret den første kunde i Belgien, der er et Big4 selskab, hvor Imperos platform implementeres som en del af Big4-selskabets servicetilbud til deres multinationale kunder.
Samtidig løfter Impero fortsat værdien af den eksisterende kundebase med en net revenue retention rate (NRR) på 109% (12 måneders basis), der trods et fald fra en høj NRR på 117% i H1 2023 fortsat er på et solidt niveau med uplift på 13% og churn på 4%.
Imperos EBITDA blev forbedret til DKK -5,1 mio. i H1 2024 (DKK -6,8 mio. i H1 2023) drevet af en omsætningsvækst på 29%, mens kapacitetsomkostningerne i samme periode steg 14%. Cash flow fra driften blev markant forbedret til DKK -0,3 mio. i H1 2024 (DKK -3,5 mio. i H1 2023). Impero fortsætter også forbedringen af FCF/Net New ARR (rullende 12 måneder) til -1,2x i H1 2024 (fra senest -1,4x i Q1 2024, -1.6x ved udgangen af 2023 og sidste års H1 2023 på -2,0x).
Selskabet fastholder guidance om en ARR på DKK 38-42 mio. (25-38% vækst) ved udgangen af 2024 og EBITDA i 2024 på mellem DKK -11 mio. og -9 mio.
I slutningen af 2026 har Impero også et mål om at have over 320 kunder (fra 170 i H1 2024) med en voksende ARPA samt at opnå et positivt cash flow på 12 måneders rullende basis.
I morgen, fredag den 30. august kl. 11:00, vil Imperos CEO Rikke Stampe Skov og CFO Morten Lehmann Nielsen præsentere regnskabet og svare på spørgsmål fra tilhørerne i et online live event. Tilmeld dig og stil dine spørgsmål her: https://www.inderes.dk/videos/impero-praesentation-af-h1-2024
HC Andersen Capital modtager betaling fra Impero for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Kasper Lihn kl. 11:35 d. 29-08-2024.
Impero
Impero er en dansk Software-as-a-Service (SaaS) virksomhed, der leverer en compliance management platform. Impero-platformen gør det muligt for virksomheder nemt at styre compliance gennem automatisering af risiko- og kontrolstyring, dokumentation og rapportering. Impero giver virksomheder mulighed for at blive mere complaint på en skalerbar, digital, intuitiv og – vigtigst af alt – nem måde. Impero er noteret på Nasdaq First North i Danmark.
Read more on company page