NORDEN: Opsummering fra investorseminar
NORDEN præsenterede på HCA’s investorseminar i sidste uge, hvor CFO Martin Badsted introducerede virksomheden og diskuterede den unikke sammensætning af traditionelt ejerskab af aktiver, kombineret med en handelsforretningsenhed, der fokuserer på at tage positioner i spotmarkedet. NORDEN ser positivt på tørlastmarkedet, da ordrebogen forbliver lav, mens markederne er styrket, og forventer fortsat gunstige markedsforhold for produkttankere.
Se præsentationen (PDF) her: Link
HC Andersen Capital modtager betaling fra NORDEN for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 10:30 d. 24/09-2024.
D/S Norden
NORDEN er et internationalt tørlast- og tankrederi med 12 kontorer globalt, og hovedkontor i København. Selskabet er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen. NORDENs handelsorienterede forretningsmodel er baseret på de to forretningsenheder - Assets & Logistics og Freight Services & Trading – hvor førstnævnte varetager ejerskab, leasing og handel med skibe samt logistikløsninger, imens sidstnævnte er operatør af skibene, men også kan tage markedseksponering. Assets & Logistics tager sig populært sagt at den langsigtede markedseksponering, dvs. mere end 2 år imens Freight Services & Trading tager sig af den kortsigtede markedseksponering, dvs. mindre end 2 år. Selskabets forretningsaktiviteter er baseret på en asset-light handelsstrategi, der kun ejer en lille procentdel (~5%) af dens samlede opererede skibsflåde bestående af tæt på 500 skibe. Forretningsmodellen gør det muligt for NORDEN løbende, at justere kortsigtet markedseksponering i forhold til udviklingen på tørlast- og produkttankmarkedet, samtidig med at man udnytter mulighederne for handel med aktiver. Interne data og avancerede analyser, risikostyringssystemer og markedsundersøgelser giver en datadrevet tilgang til eksponeringen.
Read more on company page