Scandinavian Medical Solutions: Momentum i denne uge efter nyt større salg i USA
Scandinavian Medical Solutions har her til formiddag annonceret salget af en MRI-scanner til en nordamerikansk kunde. Det er selskabets anden offentliggjorte investornyhed af et salg på over DKK 2 mio. i denne uge. I mandags annoncerede selskabet et salg på mellem DKK 2 mio. til under DKK 3,5 mio. indenfor After Sales & Parts.
Dagens offentliggjorte salg af en Siemens MRI-scanner udgør en værdi inden for intervallet DKK 3,5 mio. til under DKK 5 mio. jf. selskabets kommunikationspolitik og er derfor et større salg. Levering og risikoovergang er sket i uge 13.
Med denne uges momentum er den totale ordreværdi fra de aftaler, som Scandinavian Medical Solutions har annonceret gennem investornyheder (kun salg på minimum DKK 2 mio.) og selskabsmeddelelser (minimum DKK 8,5 mio.) i regnskabsåret 2023/2024 (perioden 1. oktober 2023 til 30. september 2024) indtil videre (dvs. til og med 27. marts 2024) på mellem DKK 45 mio. og 69 mio. (inkl. en flerårig langtidsudlejning på over DKK 8,5 mio.). På samme tid i det seneste regnskabsår 2022/2023 (til og med 27. marts 2023) havde selskabet annonceret ordrer til markedet til en værdi på mellem DKK 38,5 mio. og 58,5 mio.
Læs hele investornyheden her: https://www.inderes.dk/releases/mri-scanner-solgt-til-usa-scandinavian-medical-solutions-fortsaetter-den-fine-stime-af-salg
I regnskabsåret 2023/24 forventer Scandinavian Medical Solutions en omsætning på mellem DKK 210-230 mio. (ca. 10-20% vækst) og EBITDA på mellem DKK 20-23 mio. (DKK 21,1 mio. i 2022/2023).
HC Andersen Capital modtager betaling fra Scandinavian Medical Solutions for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Kasper Lihn kl. 13:50, d. 27-03-2024.
Scandinavian Medical Solutions
Scandinavian Medical Solutions er en dansk forhandler billedebehandlingsudstyr. Deres produktsortiment inkluderer CT- og MR-scannere, samt ultralydsapparater og røntgenudstyr. Virksomheden driver sit salg globalt, og kunderne findes hovedsageligt blandt hospitaler. Scandinavian Medical Solutions blev grundlagt i 2019 og har sit hovedkontor med beliggenhed i Aalborg.
Read more on company page