Scandinavian Medical Solutions: Ordre til amerikansk samarbejdspartner annonceret
Scandinavian Medical Solutions har i dag annonceret salget af en GE PET/CT-scanner til en amerikansk samarbejdspartner. Et salg skabt via samarbejde mellem Selskabets danske salgsorganisation, og det amerikanske datterselskab.
Salget har en værdi, der ligger inden for intervallet DKK 2 mio. til DKK 3,5 mio. Komponenterne er overleveret i uge 6. indtil nu i dette regnskabsår, har selskabet annonceret ordrer til det Nordamerikanske marked på mellem DKK 11,5-19 mio., hvilket skal sammenlignes med DKK 10-17,5 mio. annonceret på samme tid sidste år. Effekten af strategien om at fokusere på det nordamerikanske marked med etablering af selvstændigt datterselskab kan derfor anes.
Med dagens annoncerede salg har Scandinavian Medical Solutions annonceret nye aftaler til markedet (kun ordrer på over DKK 2 mio.) for mellem DKK 22,5-38 mio. i dette regnskabsår 2024/25 (1. oktober 2024 til i dag den 7. februar 2025). I samme periode i regnskabsåret 2023/24 (1. oktober 2023 til den 7. februar 2024) havde Scandinavian Medical Solutions offentliggjort ordrer (inkl. en langtidsudlejning på minimum DKK 8,5 mio.) til markedet på mellem DKK 33,5-50 mio. Vi kender dog ikke antallet og størrelsen af de ikke-annoncerede aftaler, der har en værdi på under DKK 2 mio.
Læs hele dagens nyhed her:https://www.inderes.dk/releases/scandinavian-medical-solutions-saelger-ge-petct-scanner-til-amerikansk-samarbejdspartner
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Scandinavian Medical Solutions for en Corporate Visibility/Digital IR abonnementsaftale. /Michael Friis 11:42, 11. februar 2025.
Scandinavian Medical Solutions
Scandinavian Medical Solutions er en dansk handelsvirksomhed specialiseret i køb og videresalg af brugt billeddiagnostisk udstyr såsom CT-scannere og MR-scannere af høj kvalitet. Scandinavian Medical Solutions tilbyder fleksible løsninger til kunder med specifikke krav, hvilket ofte er et bedre og billigere alternativ til nyt og dyrere produceret OEM-udstyr. Scandinavian Medical Solutions blev grundlagt i 2018, og virksomheden har været børsnoteret på Nasdaq First North i Danmark siden november 2021.
Read more on company page