Scandinavian Medical Solutions: Større salg annonceret til en kunde i Asien
Her til formiddag har Scandinavian Medical Solutions annonceret salget af en PET/CT-scanner til en kunde fra Sydasien. Salgsværdien ligger i intervallet mellem DKK 2 mio. til under DKK 3,5 mio. jf. selskabets informations- og kommunikationspolitik. Overlevering af udstyret er sket i uge 3.
Udover værdien er det interessant, at det er et stort salg til en kunde i Asien, der viser Scandinavian Medical Solutions' geografiske tilstedeværelse.
Med dagens annoncerede salg har Scandinavian Medical Solutions annonceret nye aftaler til markedet (kun ordrer på over DKK 2 mio.) for mellem DKK 15,5-26 mio. i dette regnskabsår 2024/25 (1. oktober 2024 til i dag den 20. januar 2025). I samme periode i regnskabsåret 2023/24 (1. oktober 2023 til den 20. januar 2024) havde Scandinavian Medical Solutions offentliggjort ordrer (inkl. en langtidsudlejning på minimum DKK 8,5 mio.) til markedet på mellem DKK 25,5-36 mio. Vi kender dog ikke antallet og størrelsen af de ikke-annoncerede aftaler, der har en værdi på under DKK 2 mio.
Læs mere her: https://www.inderes.dk/releases/scandinavian-medical-solutions-as-leverer-siemens-petct-scanner-til-sydasiatisk-kunde
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Scandinavian Medical Solutions for en Corporate Visibility/Digital IR abonnementsaftale. /Kasper Lihn 13:12, 20. januar 2025.
Scandinavian Medical Solutions
Scandinavian Medical Solutions er en dansk forhandler billedebehandlingsudstyr. Deres produktsortiment inkluderer CT- og MR-scannere, samt ultralydsapparater og røntgenudstyr. Virksomheden driver sit salg globalt, og kunderne findes hovedsageligt blandt hospitaler. Scandinavian Medical Solutions blev grundlagt i 2019 og har sit hovedkontor med beliggenhed i Aalborg.
Read more on company page