Scandinavian Medical Solutions: Større salg fra udlejningsflåden understreger fleksibilitet
Scandinavian Medical Solutions har i dag annonceret et større salg af en modulær MRI-løsning til stort projekt i Nordeuropa. Ordren ligger inden for intervallet DKK 3.500.000 til under DKK 5.000.000 jf. selskabets informations- og kommunikationspolitik. Salget sker fra udlejningsflåden, og understreger dermed også den fleksibilitet der ligger i at drive både en salg- og en udlejningsforretning.
Udstyret er leveret i uge 38 og indgår derfor i indeværende regnskabsår 2023/2024 på trods af vi har krydset den 30. september, som er udløb for regnskabsåret
Læs mere her: https://www.inderes.dk/releases/scandinavian-medical-solutions-as-saelger-modulaer-mri-losning-til-stort-projekt-i-nordeuropa
Med dagens ordre er den totale værdi fra de aftaler, som Scandinavian Medical Solutions har annonceret gennem investornyheder (kun salg på minimum DKK 2 mio.) og selskabsmeddelelser (minimum DKK 8,5 mio.) i regnskabsåret 2023/2024 (perioden 1. oktober 2023 til 30. september 2024) på mellem DKK 88,5 mio. og 141,5 mio. (inkl. en flerårig langtidsudlejning på over DKK 8,5 mio.). På samme tid i det seneste regnskabsår 2022/2023 (til og med 30. september 2023) havde selskabet annonceret ordrer og aftaler til markedet til en værdi på mellem DKK 67,5 mio. og 107,0 mio.
I hele sidste års regnskabsperiode 2022/23 annoncerede selskabet større ordrer til markedet for i alt DKK 67,5-107 mio. ud fra de angivne intervaller i meddelelserne. Med DKK 88,5-141,5 mio. indtil videre i indeværende regnskabsår ligger Scandinavian Medical Solutions på mellem ca. 31-32% vækst målt på intervallerne angivet i meddelelserne. Vi kender dog ikke omfanget af de ikke-annoncerede ordrer. Indikativt dog et ordremomentum, der ligger over nuværende guidance.
Selskabet fastholder i forbindelse med ordren deres forventninger for regnskabsåret 2023/2024. I regnskabsåret 2023/2024 forventer Scandinavian Medical Solutions en omsætning på mellem DKK 210-230 mio. (ca. 10-20% vækst) og EBITDA på mellem DKK 20-23 mio. (DKK 21,1 mio. i 2022/2023).
HC Andersen Capital modtager betaling fra Scandinavian Medical Solutions for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Michael Friis kl. 14:57 d. 01-10-2024.
Scandinavian Medical Solutions
Scandinavian Medical Solutions er en dansk handelsvirksomhed specialiseret i køb og videresalg af brugt billeddiagnostisk udstyr såsom CT-scannere og MR-scannere af høj kvalitet. Scandinavian Medical Solutions tilbyder fleksible løsninger til kunder med specifikke krav, hvilket ofte er et bedre og billigere alternativ til nyt og dyrere produceret OEM-udstyr. Scandinavian Medical Solutions blev grundlagt i 2018, og virksomheden har været børsnoteret på Nasdaq First North i Danmark siden november 2021.
Read more on company page