Shape Robotics: Annoncerer SmartLab-ordre på ca. EUR 30 mio.
Shape Robotics har tidligere i dag annonceret en ordre på ca. EUR 30 mio. (ca. DKK 223,7 mio.) fra Network One Distribution (NOD), der ikke kun opfylder den eksisterende rammeaftale, men også sætter scenen for en foreslået udvidelse af kontrakten på minimum 50%. Værdien af denne ordre kan ses i relation til Shape Robotics’ omsætningsguidance på minimum DKK 300 mio. i 2024.
Ordren indebærer levering af 900 SmartLabs i Rumænien, der er finansieret af EUs ’Recovery and Resilience Plan’ (RRP). 100 SmartLabs bliver leveret øjeblikkeligt, mens der vil blive leveret yderligere 50 SmartLabs ugentligt i 2024.
Det fremgår også af meddelelsen, at Shape Robotics har sikret en betydelig markedsandel på 63% af STEAM-markedet i Rumænien og Moldova gennem selskabets partnerbaserede strategi. Med opkøbet af Skriware i Polen er målet at udvide den partnerbaserede strategi til det polske marked.
Læs mere her: https://www.inderes.dk/releases/shape-robotics-secures-smartlab-order-worth-30-mio-euro-from-nod-1
HC Andersen Capital modtager betaling fra Shape Robotics for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Kasper Lihn kl. 16:59 d. 26-04-2024.
Shape Robotics
Shape Robotics er en dansk uddannelsesteknologi (EdTech) virksomhed, der både udvikler robotter til skoler og videresælger EdTech udstyr til teknologiklasselokaler i store projekter. Selskabets største markeder er i Central- og Østeuropa, herunder Rumænien, Polen og Moldova. Shape Robotics blev grundlagt i 2015 som et forsknings-spin-off. Selskabet blev noteret på Nasdaq First North i juni 2020 og rykkede op på Nasdaq Main Market i november 2023.
Read more on company page