Shape Robotics: Specificerer den finansielle guidance for 2023

Shape Robotics er i dag ude med en mere specificeret guidance for 2023, der indebærer en omsætning i niveauet DKK 130-140 mio. og EBITDA i niveauet DKK 1,5 til 3,5 mio.
Dermed forventer Shape Robotics at fortsætte med at levere høje vækstrater (guidance for omsætning i 2022 er DKK 81-93 mio.) drevet af især vækst på det primære marked i Rumænien samt vækst i andre lande, særligt i Europa, som også investerer massivt i uddannelsesteknologi. Væsentligt er også, at Shape Robotics guider et positivt EBITDA i 2023.
I forbindelse med kapitalforhøjelsen i november 2022 meddelte Shape Robotics, at selskabet forventede en omsætning på mindst DKK 130 mio. i 2023, hvilket derfor nu er specificeret til intervallet DKK 130-140 mio.
I næste uge d. 19. januar kl. 12:00 kan du møde og stille spørgsmål til Shape Robotics’ CEO André Fehrn, der vil præsentere årsagerne bag denne guidance. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål undervejs og få en opdatering på de seneste nyheder.
Tilmeld dig eventet her: Link
HC Andersen Capital modtager betaling fra Shape Robotics for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Kasper Lihn kl. 13:09 d. 09-01-2023.
Shape Robotics
Shape Robotics er en dansk uddannelsesteknologi (EdTech) virksomhed, der både udvikler robotter til skoler og videresælger EdTech udstyr til teknologiklasselokaler i store projekter. Selskabets største markeder er i Central- og Østeuropa, herunder Rumænien, Polen og Moldova. Shape Robotics blev grundlagt i 2015 som et forsknings-spin-off. Selskabet blev noteret på Nasdaq First North i juni 2020 og rykkede op på Nasdaq Main Market i november 2023.
Read more on company page