Skjern Bank: God start på 2024, men fastholder helårsguidance
Skjern Bank har her til morgen udsendt sit regnskab for 1. kvartal 2024, der viser at banken er kommet godt fra start i 2024. Skjern Bank fastholder dog for nuværende sin guidance for hele 2024.
Således kommer Skjern Bank ud af kvartalet med et resultat før skat på DKK 102,7 mio., hvilket svarer til en vækst på ca. 22% sammenholdt med resultatet sidste år på DKK 84,2 mio.
Ikke overraskende er det nettorenteindtægterne der driver fremgangen sammenholdt med samme periode sidste år, ligesom nettogebyrindtægter også viser en stigende tendens sammenholdt med niveaut i løbet af 2023.
Skjern Bank fastholder de resultatmæssige forventninger til 2024 om et uændret højt basisresultatniveau i intervallet DKK 310-330 mio. kr., og et resultat før skat i intervallet DKK 270-300 mio. imod DKK 344 mio. i hele 2023. Efter 1. kvartal 2024 har Skjern Bank således realiseret 36% af forventningerne til resultat før skat målt på midtpunktet af guidance.
Husk at vi på mandag d. 13. maj 2024 kl. 10.00 har fornøjelsen at indbyde til en gennemgang af regnskabet. Her vil administrerende bankdirektør Per Munck, tage os igennem tallene og svare på spørgsmål fra publikum. Tilmelding her: https://www.inderes.dk/videos/skjern-bank-praesentation-af-q1-2024
Læs hele regnskabet fra Skjern Bank her: https://view.news.eu.nasdaq.com/view?id=b2d0b6ee5dcd5d3d16fd2adc692b51ae3&lang=da&src=listed
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Skjern Bank for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 8.50 d. 08/05-2024.
Skjern Bank
Skjern Bank er en dansk regionalbank med en historie der går tilbage til 1906. Banken tilbyder forskellige finansielle ydelser til privatkunder, erhvervs- og institutionskunder samt offentlige virksomheder i Danmark. Banken har hovedkontor i Skjern i det vestlige Jylland, hvor den driver 6 afdelinger i Skjern og omegn. Banken har endvidere 4 filialer i hovedstadsområdet, der har været et vækstområde for banken i en årrække. Skjern Banks fokus er at levere et komplet udvalg af banktjenester og relaterede finansielle tjenester, herunder betalingskort, pensionsopsparing, realkreditlån, forsikring mv. Skjern Bank er noteret på OMX Nasdaq Copenhagen, og er en del af OMX Copenhagen Small Cap Index.
Read more on company page![](https://www.inderes.se/cdn-cgi/image/format=auto,width=128,height=128,quality=90/https://forum.inderes.dk/letter_avatar_proxy/v4/letter/p/278dde/500.png)