Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
  • Latest
  • Markeder
    • Aktieoversigt
    • Finanskalender
    • Dividends Calendar
    • Research
    • Artikler
  • InderesTV
  • Forum
  • Om os
    • Fulgte selskaber
    • Team
Analytikerkommentar

Tryg: Årsregnskabet for 2022 slår analytikerforventningerne

Af Rasmus KøjborgHead of Research, Stables
Tryg

Tryg har her til morgen offentliggjort sit årsregnskab for 2022, der på de fleste poster slår markedets forventninger efter en god afslutning på året drevet af fremgang på både privat og erhverv, ligesom investeringsresultatet igen er positivt efter nogle svære kvartaler.

Selve Q4 2022 kommer i det store hele bedre ud end de forventninger der lå i markedet. Bruttopræmieindtægterne på DKK 9.042 mio. ligger dog lidt lavere end de DKK 9.225 mio. der lå i analytikerforventningerne. Dog er det en præmievækst på 3,5% sammenholdt med pro-forma tallene for Q4 2021, eller 6,7% målt i lokal valuta. Det forsikringstekniske resultat lander i kvartalet på DKK 1.689 mio. imod konsensus på DKK 1.651 mio. Da investeringsresultatet ligeledes er en del bedre end ventet med realiseret DKK 317 mio. imod forventet DKK 161 mio. kommer Tryg samlet ud med et bedre resultat før skat på DKK 1.377 mio. imod konsensus på DKK 1.191 mio. Combined ratio er med 82,1% også en spids bedre end de 82,3% der var ventet i markedet.

For hele 2022 realiseres et forsikringsteknisk resultat på DKK 6.177 mio. imod analytikernes forventninger på DKK 6.139 mio. Samlet tab i 2022 på investeringsresultatet hedder DKK -1.193 mio. efter et år hvor både aktier og obligationer havde det svært. Konsensus lå her på DKK -1.333 mio. Resultat før skat for hele året lyder på DKK 3.051 mio. Her sigtede markedet efter DKK 2.906 mio. Combined ratio for året lyder på 82,2%, hvilket er spot-on med konsensus på 82,2%.

Udbyttet for Q4 2022 lyder på DKK 1,60 pr. aktie imod konsensusforventningerne på DKK 1,59 pr. aktie. Det betyder at udbyttet for hele 2022 lander på DKK 6,29 pr. aktie, svarende til en yield på ca. 4% ved det aktuelle kursniveau. Der meldes ikke noget om ekstraordinært udbytte som nogle analytikere havde indregnet i sine tal. Foruden udbyttet har Tryg også et igangværende aktietilbagekøbsprogram på DKK 5,0 mia. hvoraf ca. 2/3 er realiseret.

De langsigtede 2024 mål bibeholdes, og lyder således fortsat på et forsikringsteknisk resultat på DKK 7,0-7,4 mia., en combined ratio på 82 eller lavere, samt synergier på DKK 900 mio. fra Codan i Norge og Trygg-Hansa.

Læs hele regnskabet fra Tryg her: https://tryg2021tf.q4web.com/English/announcements/news-details/2023/Tryg-AS--Annual-report-2022/default.aspx

Husk at vi fredag d. 3. marts kl. 10.00 har fornøjelsen at få en præsentation af årsregnskabet med Tryg’s CFO Barbara Plucnar Jensen. Samtidig vil Barbara også give en opdatering på Tryg’s arbejde med bæredygtighed med udgangspunkt i selskabets Corporate Responsibility Report. Tilmeldingslink følger senere.

Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Tryg for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 08.23 d. 26/01-2023

Tryg

157,45DKK25.01.2023, 17.20

Tryg A/S er et diversificeret dansk-baseret forsikringsselskab, der opererer inden for flere segmenter med forsikringer til private, kommercielle og erhvervsmæssige aktører. Tryg er noteret på Nasdaq OMX Københavns Fondsbørs og er medlem af OMX C25-indekset. Tryg er det største skadesforsikringsselskab i Skandinavien med en førende markedsposition i Danmark og top 3 positioner i Norge og Sverige efter overtagelsen af Codan i Norge og Trygg-Hansa i Sverige. Tryg servicerer mere end 5 millioner kunder på tværs af sine aktive markeder, og omsætningen er primært drevet gennem det private forsikringssegment. Indenfor det private segment sælges skadesforsikringsprodukter, såsom bil-, bolig-, rejse-, ulykkesforsikring osv. til private i Danmark, Sverige og Norge. Det kommercielle segment sælger forsikringsprodukter til små og mellemstore virksomheder, ligeledes i Skandinavien. Samtidig sælger erhvervssegmentet forsikringsprodukter til større erhvervskunder i samme region.

Read more on company page
Forum opdateringer
Tryg afholdte i går et webinar med HC Andersen Capital, hvor de præsenterede deres Q3 regnskab. *Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling...
3.11.2022, 08.51
by Asbjorn Scheller
0
Husk at læse hele vores research disclaimer på https://www.inderes.dk/disclaimer. Dansk: Tryg A/S er et diversificeret dansk-baseret forsikringsselska...
17.10.2022, 08.20
by Olivier A. de Goeij
0
Find us on social media
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Tag kontakt
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • Om os
  • Our team
  • Inderes as an investment
  • Services for listed companies
Our platform
  • FAQ
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Disclaimer
Inderes’ ansvarsfraskrivelse kan findes her. Detaljeret information om hver aktie, der aktivt overvåges af Inderes og HC Andersen Capital, er tilgængelig på de virksomhedsspecifikke sider på Inderes' hjemmeside. © Inderes Oyj. All rights reserved.
  • Latest
  • Markeder
    • Aktieoversigt
    • Finanskalender
    • Dividends Calendar
    • Research
    • Artikler
  • InderesTV
  • Forum
  • Om os
    • Fulgte selskaber
    • Team