BactiQuant A/S: Guidance 2024 fastholdes. Guidance for 2025 med høj vækst i omsætning meldes ud.
I 2024 har BactiQuant haft fokus på store pilotprojekter hos udvalgte kunder. De positive resultater af disse er nu begyndt at vise sig. Derfor forventes potentielt en fordobling af omsætningen næste år. I 2025 forventes omsætningen i intervallet 10 til 14 mio. kr. og EBITDA i intervallet -8 til -11 mio. kr.
Denne meddelelse indeholder intern viden.
Bestyrelsen i BactiQuant A/S har d.d. gennemgået og godkendt budgettet for 2025.
Den 23. oktober måtte BactiQuant A/S nedjustere forventningen til årets omsætning fra et interval på 9-13 mio.kr. til et interval på 6-8 mio.kr. En væsentlig årsag til nedjusteringen var, at den forventede ordreindgang blev forsinket.
Flere af disse ordrer er nu modtaget, bl.a. ordrer i millionklassen på i alt 8 stk. online-robotprøvetagere til Pharma-segmentet samt en længe ventet ordre på 4 stk. online-robotprøvetagere til forsyningsselskabet Verdo. Disse ordrer giver meget begrænset omsætning i 2024 og vil primært indgå i 2025-omsætningen.
Dermed har selskabet allerede ved indgangen til 2025 en solid ordrebeholdning, hvilket sammen med en solid pipeline danner grundlag for den forventede markante omsætningsvækst i 2025.
Forventninger til 2025:
For 2025 forventes en omsætning i intervallet 10 til 14 mio.kr. og et resultat før afskrivninger (EBITDA) i intervallet -8 til -11 mio.kr.
Selskabet (Nasdaq First North Growth Market Denmark : BACTIQ.CO) er forpligtet til at offentliggøre den ovenstående information i henhold til EU Markedsmisbrugsforordning punkt 17.
Kontakter
- Henrik Enegaard Skaanderup, Bestyrelsesformand, +4540334470, henrik-skaanderup@mail.dk
- Henrik Sønderup Sørensen, CFO, BactiQuant AS, +4569884000, +4569884002, hss@bactiquant.com
- John Norden, Certificeret rådgiver til Nasdaq First North, +4520700200, jn@nordencef.dk
- Morten Miller, Chief Executive Officer CEO/CINO, +4523678732, miller@bactiquant.dk
Om BactiQuant A/S
Bactiquant has developed a technology that will revolutionize the monitoring of bacterial contamination levels in water and ensure optimum usage and handling of water around the world to the benefit of our customers and the sustainability of our planet. To show our environmental commitment, we have aligned our business with four of the UN's Sustainable Development Goals. We believe that Bactiquant will be the world leader within mobile and online surveillance of bacterial contamination levels, and we are already well on our way. Headquartered in Denmark and operating across five continents, our customers come from a wide range of industries such as public water utility companies, industries needing water cooling or requiring wastewater treatment, and aquaculture.