BactiQuant modtager endnu en ordre fra en international medicinalvirksomhed på test-robotter til overvågning af vandkvalitet
BactiQuant A/S har i dag modtaget endnu en ordre fra en international medicinalvirksomhed og skal levere yderligere avancerede test-robotter af typen BactiQuant Online ver. 2.0 PRO
Denne selskabsmeddelelse indeholder intern viden.
Idet der henvises til selskabets sidste selskabsmeddelelse fra 21.11.2024 samt selskabsmeddelelsen fra 26.10.2022 vedr. leverancen på 24 avancerede test-robotter, så kan BactiQuant meddele, at en international medicinalvirksomhed har besluttet at supplere en tidligere ordre på test-enheder med yderligere enheder til en intern test i virksomheden. Ordren ændrer ikke udmeldt guidance for 2024.
BactiQuant har ingen viden om varigheden af testen, eller hvad konklusionen på testen måtte være. BactiQuant er dog tilfredse med det faktum, at selvom testperioden ikke er afsluttet, så vælger virksomheden at indkøbe flere af test-robotter.
Fakta om BactiQuant
BactiQuant tilbyder medicinal- og pharmamarkedet en automatiseret testløsning, som i "near real time" – til forskel fra de traditionelle metoder, som tager dage at analysere i et laboratorium – kan monitorere bakterieniveauet i vandprøver.
Fakta om Plate Count
Den traditionelle dyrkningsmetode kaldet ”Plate Count” kræver, at hver enkelt vandprøve overføres til en petriskål, som skal stå i et varmeskab i dagevis, mens man observerer, om der vokser bakteriekolonier på pladen, som derefter tælles. Heraf navnet ”Plate Count”. Antallet af opvoksende bakteriekolonier giver en indikation på, hvor mange bakterier der er i den pågældende vandprøve, men metoden er hverken hurtig eller præcis, og menneskelige fejl er en stor risikofaktor. Resultaterne er derfor ikke reproducerbare, og man får ikke resultaterne, når man har brug for dem. Disse problemer løser vores teknologi.
Til forskel fra dyrkningsmetoderne kan BactiQuants fuldautomatiske test-robot BactiQuant Online ver. 2.0 PRO integreres i kundernes produktionsmiljø. Robotten tager automatisk en vandprøve, analyserer vandprøven for bakterieindholdet og sender herefter resultatet digitalt til kundens produktionsovervågning.
BactiQuants teknologi kan for virksomheder i medicinal- og pharmasegmentet i første omgang kunne anvendes til at erstatte manuelle og tidskrævende processer i overvågningen af vandkvalitet med automatisering og digitalisering. På noget længere sigt, så har virksomhederne med deres egne data mulighed for at ansøge om at erstatte de traditionelle ”Plate Counts” med alternative metoder i henhold til US pharmacopeia og European Pharmaopeia guidelines. Så hvis BactiQuant teknologien er ”lige så god eller bedre end” de traditionelle metoder, kan teknologien potentielt helt erstatte de gamle ”Plate Counts.”
Selskabet (Nasdaq First North Growth Market Denmark : BACTIQ.CO) er forpligtet til at offentliggøre den ovenstående information i henhold til EU Markedsmisbrugsforordning punkt 17.
Kontakter
- Henrik Enegaard Skaanderup, Bestyrelsesformand, +4540334470, henrik-skaanderup@mail.dk
- John Norden, Certificeret rådgiver til Nasdaq First North, +4520700200, jn@nordencef.dk
- Morten Miller, Chief Executive Officer CEO/CINO, +4523678732, miller@bactiquant.dk
Om BactiQuant A/S
Bactiquant has developed a technology that will revolutionize the monitoring of bacterial contamination levels in water and ensure optimum usage and handling of water around the world to the benefit of our customers and the sustainability of our planet. To show our environmental commitment, we have aligned our business with four of the UN's Sustainable Development Goals. We believe that Bactiquant will be the world leader within mobile and online surveillance of bacterial contamination levels, and we are already well on our way. Headquartered in Denmark and operating across five continents, our customers come from a wide range of industries such as public water utility companies, industries needing water cooling or requiring wastewater treatment, and aquaculture.