BactiQuant orienterer: Hvorfor koster en ny aktie med tegningsretter 2,5 kr. pr. stk.?
BactiQuant A/S har modtaget mange henvendelser vedr. prisen på de nye aktier med tegningsretter. For at alle i markedet har samme viden, orienterer vi hermed samlet om baggrunden for denne prisfastsættelse.
Da BactiQuant d. 7. januar 2025 offentliggjorde den forestående emission med tegningsretter – og at formålet var at rejse 14,7 mio. kr.., hvoraf de 6,2 mio. kr. allerede var sikret; blev det også meddelt, at én ny aktie ville kunne erhverves for 2,5 kr. pr. stk.
Præcedens i disse emissioner er, at de eksisterende aktionærer med tegningsretter får tilbudt nye aktier til en pris, som ligger 30-40% under markedsprisen. Dette sker for at givet aktionærerne et fornuftigt incitament til at købe og for at give større sikkerhed for, at emissionen lykkes og forhåbentligt fuldtegnes / overtegnes.
Forberedelsen af denne kapitalrejsning blev påbegyndt ultimo november 2024 og en af de vigtigste opgaver i december var at sikre, at minimumskapitalen på 6,2 mio. kr. var garanteret på forhånd gennem skriftlige aftaler med fortegnere og garantistillere.
Da både fortegnere og garantistillere ville kende den eksakte pris på én ny aktie – før de forpligtede sig skriftligt – måtte bestyrelsen i BactiQuant allerede primo december fastsætte denne. Et tilbageblik på BactiQuants aktieværdi i Q3 og Q4 med en fornuftig, passende rabat endte med, at bestyrelsen valgte at sætte prisen på én ny aktie til 2,5 kr. pr. aktie.
Denne pris var herefter basis for aftalerne i december 2024 med fortegnere og garantistillere og dermed den pris, som blev annonceret for markedet d. 7. januar 2025.
BactiQuant håber hermed at have besvaret de fleste spørgsmål vedr. prisfastsættelsen.
For yderligere information og baggrund for BactiQuant henvises for aktionærer på Nordnet til det webinar, som afholdes d.20 januar klokken 16:00-17:00 Yderligere information om BactiQuant webinar kan tilgås på https://www.nordnet.dk/events/ny-aktieemission-for-bactiquant.
Kontakter
- Henrik Enegaard Skaanderup, Bestyrelsesformand, +4540334470, henrik-skaanderup@mail.dk
- John Norden, Certificeret rådgiver til Nasdaq First North, +4520700200, jn@nordencef.dk
- Morten Miller, Chief Executive Officer CEO/CINO, +4523678732, miller@bactiquant.dk
Om BactiQuant A/S
Bactiquant has developed a technology that will revolutionize the monitoring of bacterial contamination levels in water and ensure optimum usage and handling of water around the world to the benefit of our customers and the sustainability of our planet. To show our environmental commitment, we have aligned our business with four of the UN's Sustainable Development Goals. We believe that Bactiquant will be the world leader within mobile and online surveillance of bacterial contamination levels, and we are already well on our way. Headquartered in Denmark and operating across five continents, our customers come from a wide range of industries such as public water utility companies, industries needing water cooling or requiring wastewater treatment, and aquaculture.