BioPorto indgår globalt distributionspartnerskab med Beckman Coulter om NGAL Tests til akut nyreskade
28. oktober 2024
Selskabsmeddelelse nr. 19
BioPorto indgår globalt distributionspartnerskab med Beckman Coulter om NGAL Tests til akut nyreskade
KØBENHAVN, Danmark og BOSTON, MA, USA, 28. oktober, 2024 (GLOBE NEWSWIRE) -- BioPorto A/S (BioPorto eller Selskabet) (CPH:BIOPOR), der udvikler og markedsfører diagnostiske biomarkører til tidlig identifikation af akut nyreskade (AKI), annoncerede i dag, at Selskabet har indgået et globalt distributionspartnerskab med Beckman Coulter, Inc., en førende global virksomhed inden for klinisk diagnostik. Beckman Coulter vil i følge aftalen distribuere BioPortos neutrophil gelatinase-associated lipocalin (NGAL) tests til anvendelse på Beckman Coulters DxC/AU kliniske analyseinstrumenter.
I henhold til aftalen vil Beckman Coulter indledningsvist distribuere BioPortos NGAL tests i Europa efterfulgt af distribution i USA når US Food and Drug Administration (FDA) har godkendt anvendelsen af ProNephro AKI™ (NGAL) til børn på Beckman Coulters analyseinstrumenter. Aftalen kan udvides til at omfatte andre geografiske områder.
Kathleen Orland, Senior Vice President & General Manager, Clinical Chemistry & Immunoassay i Beckman Coulter, udtaler: ”Vi er begejstrede for det nye distributionspartnerskab med BioPorto om AKI tests, som understreger den kliniske vigtighed af og efterspørgsel efter NGAL som biomarkør. Vi ser frem til nu at være i stand til at kunne tilbyde BioPortos NGAL tests på vores base af instrumenter overalt, og dermed medvirke til at styrke nyresundheden i hele verden.”
Aftalen med Beckman Coulter er en væsentlig milepæl i eksekveringen af BioPortos strategi, som blev implementeret tidligere i 2024, og for Selskabets målsætning om, at udvide det globale distributionsnetværk for ProNephro AKI (NGAL) og the NGAL Test™ gennem partnerskaber med de førende leverandører af kliniske analyseinstrumenter. Ultimativt vil disse partnerskaber muliggøre, at flere laboratorier hurtigere kan implementere testen og dermed øge markedet.
Peter Mørch Eriksen, Group CEO for BioPorto, udtaler: ”Indgåelsen af aftalen med Beckman Coulter markerer en signifikant milepæl i vores partnerskabsportefølje. Beckman Coulter er anerkendt for sine innovative analyseinstrumenter og sine evner til gnidningsfrit at integrere nye partnertests og teknologier på disse. BioPortos mission er at gøre sundhedspersonale i stand til, at behandle de markante, uadresserede medicinske behov hos patienter med risiko for AKI. Ved at udvide vores distributionsnetværk, styrke portføljen af analyseinstrumenter, der kan arbejde med vores teknologi, og sikre samarbejder med ledende leverandører af disse instrumenter, sætter vi os i en stærk position til at kunne accelerere adoptionen af vores test til vurdering af AKI. Partnerskabet med Beckman Coulter understreger den betydelige værdi af vores teknologi og vores forpligtelse til at forbedre resultaterne for patienterne.”
Indholdet af denne meddelelse påvirker ikke BioPortos finansielle forventninger til 2024, som senest beskrevet i kvartalsregnskabet for andet kvartal 2024.
Denne selskabsmeddelelse er udarbejdet på engelsk og dansk. I tvivlstilfælde er den engelske udgave den gældende.
***
Tilmelding til modtagelse af nyheder fra BioPorto på https://bioporto.com/investor-contact.
For yderligere information
Tim Eriksen, Zenith Advisory, +45 4529 0000, investor@bioporto.com
Ashley R. Robinson, LifeSci Advisors, +1 617 430 7577, arr@lifesciadvisors.com
Om akut nyreskade
Akut nyreskade (AKI) er et tilfælde, hvor der opstår nyresvigt eller nyreskade inden for få timer eller dage. AKI medfører, at affaldsstoffer opbygges i blodet og besværliggøre nyrernes mulighed for at fastholde en balance af kropsvæsker. AKI kan også påvirke andre organer såsom hjernen, hjertet og lungerne, og tilstøder ofte patienter som er indlagt på hospitalers intensivafdelinger. For yderligere information om AKI besøg https://bioporto.com/aki/.
Om BioPorto
BioPorto er en in-vitro diagnostisk virksomhed, som på baggrund af biomarkører udvikler og markedsfører diagnostiske tests, som hjælper sundhedspersonale med at optimere patient- og sygdomshåndtering. Selskabet anvender sin ekspertise inden for antistoffer og assays til at udvikle en pipeline af nye tests til sygdomme med store, uadresserede medicinske behov, hvor testene kan bidrage til at forbedre behandlingen og sikre større økonomisk effektivitet for patienter, hospitaler og sundhedssystemer.
BioPortos førende produkt er baseret på NGAL biomarkøren og er udviklet med fokus på tidlig identifikation og vurdering af akut nyreskade. Akut nyreskade er en ofte forekommende sygdom, som kan have betydelige konsekvenser, herunder alvorlig sygdom og høj dødelighed, hvis den ikke identificeres og behandles tidligt. Ved at måle NGAL kan læger identificere patienter med potentiel risiko for akut nyresvigt hurtigere end med den nuværende standardmetode, hvilket muliggør tidligere intervention og skræddersyede behandlingsstrategier for patienterne. Selskabet markedsfører NGAL tests ift. flere registreringer, herunder CE-mærkning, globalt.
BioPorto har kontorer i København (Danmark) og i Boston, MA (USA). Selskabets aktier er noteret på NASDAQ Copenhagen. For yderligere information besøg venligst www.bioporto.com.
Om Beckman Coulter
Beckman Coulter, Inc., er globalt ledende inden for klinisk diagnostik. Hvis du vil vide mere om Beckman Coulter, Inc., kan du besøge: https://www.beckmancoulter.com/.
Vedhæftet fil