Coloplast A/S - Selskabsmeddelelse nr. 05/2024 - Coloplast udvider ledelsesteamet
Coloplast udvider ledelsesteamet
Coloplasts bestyrelse har i dag besluttet at udvide selskabets øverste ledelsesteam med omgående virkning.
"Vi er trådt ind i det sidste år af vores 2025-strategi. I denne strategiperiode har Coloplast foretaget betydelige investeringer for at udvide selskabet og opbygge fire vækstplatforme; Chronic Care, Voice & Respiratory Care, Advanced Wound Care og Interventional Urology, der skal fremme værdiskabelsen i årene fremover. Vi udvider Coloplasts ledelsesteam for at afspejle dette," siger Kristian Villumsen, CEO i Coloplast.
Én Chronic Care-organisation
I det nye ledelsesteam vil Chronic Care-forretningen, som omfatter innovationsorganisationen og den kommercielle organisation, blive samlet under én leder: Nicolai Buhl, Executive Vice President, Chronic Care.
"I vores nuværende strategiperiode har vi styrket vores fokus på innovation og lanceret flere produkter. Vi har også investeret i vores kommercielle organisation på tværs af USA, Europa og Øvrige markeder for at fortsætte med at tage markedsandele. Den næste strategiperiode kommer i høj grad til at handle om at realisere potentialet af vores investeringer og vores nye lanceringer, og det vil kræve, at vi forankrer ansvaret for Chronic Care-forretningen ét sted. Executive Vice President Paul Marcun har besluttet sig for at træde tilbage efter to succesfulde perioder i Coloplast og 36 år i MedTech, og jeg vil gerne takke Paul for hans store indsats i selskabet," forklarer Kristian Villumsen.
Voice & Respiratory Care og Interventional Urology inkluderes i ledelsesteamet
Det nye ledelsesteam vil inkludere to nye medlemmer, Caroline Vagner Rosenstand, Executive Vice President, Voice and Respiratory Care, og Thomas Johns Jr., Executive Vice President, Interventional Urology.
"Caroline og Tommy er begge erfarne og respekterede Coloplast-ledere. Caroline har stået i spidsen for Atos Medical, Voice & Respiratory Care, siden vores opkøb af virksomheden, og hun har opbygget et stærkt team omkring sig, som konsekvent har leveret høje vækstrater. Tommy har stået i spidsen for Interventional Urology siden januar 2023, hvor han har sat retningen for en fremtidig acceleration af væksten gennem både organiske og ikke-organiske investeringer i innovation og den kommercielle organisation,” siger Kristian Villumsen.
Opbygning af en Advanced Wound Care-forretning til fremtiden
"Vi har også investeret i at blive en større spiller inden for Advanced Wound Care. Det gælder både inden for sårbandager og biologics. Med vores sårbandageforretning er vores strategiske prioriteter at styrke vores kommercielle fokus og at levere på vores planer om at øge lønsomheden betydeligt. Med Kerecis er vores fokus at levere år to i vores kommercielle plan og at få Kerecis over på Coloplasts IT-infrastruktur som det næste skridt mod at bygge en biologics kategorileder. Vores Advanced Wound Care-forretning vil blive repræsenteret i den øverste ledelse, når vi er kommet i mål med Kerecis-integrationen, og når vi har leveret på vores planer om at øge lønsomheden i sårbandageforretningen,” siger Kristian Villumsen.
Det nye ledelsesteam i Coloplast1
- Kristian Villumsen, President & CEO
- Anders Lonning-Skovgaard, Executive Vice President & CFO
- Dorthe Rønnau, Executive Vice President, People & Culture
- Allan Rasmussen, Executive Vice President, Global Operations
- Nicolai Buhl, Executive Vice President, Chronic Care
- Caroline Vagner Rosenstand, Executive Vice President, Voice and Respiratory Care
- Thomas Johns Jr, Executive Vice President, Interventional Urology
1. Kristian Villumsen, President & CEO, og Anders Lonning-Skovgaard, Executive Vice President & CFO, udgør den registrerede direktion i Erhvervsstyrelsen.
For yderligere information, kontakt venligst
Investorer og analytikere
Anders Lonning-Skovgaard
Executive Vice President, CFO
Tlf. 4911 1111
Aleksandra Dimovska
Vice President, Investor Relations
Tlf. 4911 1800 / 4911 2458
E-mail: dkadim@coloplast.com
Presse og medier
Peter Mønster
Sr. Media Relations Manager
Tlf. 4911 2623
Email: dkpete@coloplast.com
Adresse
Coloplast A/S
Holtedam 1
3050 Humlebæk
Danmark
CVR Nr. 69749917
Hjemmeside
www.coloplast.com
Denne selskabsmeddelelse foreligger på dansk og engelsk. I tvivlstilfælde er den engelske version gældende.
Coloplast blev grundlagt på passion, ambition og engagement. Vi opstod på grundlag af en sygeplejerskes ønske om at hjælpe sin søster og en ingeniørs faglige evner. Vi er drevet af empati, og vores mission er at gøre livet lettere for mennesker med behov inden for intim sundhedspleje. Gennem årtier har vi hjulpet millioner af mennesker til at leve et mere uafhængigt liv, og vi vil fortsætte dette arbejde gennem udvikling af innovative produkter og tjenester. På globalt plan omfatter vores forretningsområder Stomi, Kontinens, Avanceret Sårpleje, Urologi samt Stemme og Respiratorisk pleje.
Coloplast-logoet er et registreret varemærke tilhørende Coloplast A/S. © 2024-11.
Alle rettigheder forbeholdes Coloplast A/S, 3050 Humlebæk, Danmark.
Vedhæftet fil