FN5/2024 Halvårsmeddelelse FastPassCorp 2024
NASDAQ FIRST NORTH GROWTH MARKET MEDDELELSE NR. 5/2024
København, den 27. august 2024
Resumé Delårsrapport for 1. halvår 2024
Selskabet har gennem det første halvår af 2024 oplevet en positiv udvikling sammenlignet med tidligere år, hvilket har bidraget til en væsentlig forbedring af det samlede økonomiske resultat for 1. halvår. Traditionelt set er første halvår præget af lav aktivitet, men i år har ordreindgangen vist forbedring.
Selskabets samlede resultat for første halvår 2024 viser en forbedring med et underskud på DKK 1,941 mio., sammenlignet med et underskud på DKK 2,641 mio. i samme periode i 2023.
Resultat før renter/afskrivninger og skat er steget fra DKK -422 tusinde i 2023 til DKK -53 tusinde i 2024. Denne udvikling skyldes primært en øget ordretilgang kombineret med en stram omkostningsstyring, der har reduceret selskabets omkostningsbase.
Salgsudvikling
I første halvår er der vundet flere væsentlige ordrer -blandt andet fra en stor mellemamerikansk bank- som har givet den bedste ordreindgang i mange år. Derudover har selskabet oplevet en markant øget tilgang af leads, både inden for den oprindelige selvbetjeningsløsning og for det nye modul for identitetsverifikation. I starten af Q3 har selskabet modtaget en ordre fra et Fortune 500 selskab. Denne ordre er en bekræftelse af produktets potentiale på markedet, og forventes at spille en vigtig rolle i selskabets fremtidige vækst.
Leads-tilgangen har været positiv, og der er opbygget en lovende pipeline. Imidlertid er der ofte lange beslutningsprocesser i afventning af nye investeringsbudgetter, hvorfor det er svært at forudsige om nye ordrer kommer i indeværende år eller senere.
Forventninger til helåret 2024
En kompleks aftale med en større kunde er blevet udskudt til 2025, hvilket påvirker årsresultatet negativt. Selskabet forventer dog, at aftalen vil blive gennemført i andet kvartal 2025.
Som følge af den forsinkede aftale, forøgede finansieringsomkostninger og nedskrivning af goodwill, som ikke påvirker likviditeten, justeres det forventede resultat før skat nu til et underskud på DKK 1 mio., i stedet for det tidligere forventede nulresultat.
Selskabet fastholder en forventet vækst i ARR (Annual Recurrent Revenue) på 10%.
Selvom der stadig er udfordringer forbundet med finansieringsomkostninger og negativ egenkapital, er vi optimistiske med hensyn til vores fremtidige økonomiske udvikling, takket være en stærk pipeline af salgsmuligheder og effektiv omkostningsstyring.
Halvårsrapporten er vedhæftet og kan også findes på hjemmesiden www.fastpasscorp.com fra d. 28 august.
Selskabet offentliggør årsresultat for 2024 den 1.april 2025.
Yderligere oplysninger
FastPassCorp A/S, administrerende direktør Anders Meyer, am@fastpasscorp.com
Certified Adviser
Baker Tilly Corporate Finance P/S, Poul Bundgaards Vej 1, DK-2500 Valby, Tlf.: +45 33 45 10 00,
Vedhæftet fil