Hydract Halvårsrapport 2024
Periodeoplysning, meddelelse nr. 54
Bestyrelsen i Hydract har i dag godkendt halvårsrapporten for Hydract.
Halvårsrapporten er i sin helhed vedhæftet denne meddelelse.
CEO Peter Espersens udtaler om H1:
”Hydracts bæredygtige digitale teknologi revolutionerer fødevare- og ingrediensindustrien ved at introducere hydraulik som et effektivt alternativ til traditionel trykluft i ventil produktionsanlæg. Dette skift muliggør ikke blot væsentlige energi og driftsbesparelser i produktionen, men også en mere bæredygtig produktionsproces ved at eliminere CO2-udledningen fra trykluft samt sikre præcis og sikker flowkontrol, som bl.a. kan forebygge produktspild og øge fødevaresikkerheden. Med integrationen af digitalisering og nye procesmuligheder kan industrien i fremtiden producere fødevarer med øget bæredygtighed og højere indtjening.
Hydract fik i efteråret 2023 et større gennembrud ved at få ordrer til 3 globale mejerier, hvorfor den første halvdel af 2024 primært er gået med produktion og levering. Af samme årsag vil selskabet nu intensivere salgsindsatsen i H2 primært imod mejeribranchen, hvorfra vi forventer snarligt at vinde ordrer, som skal gøre det muligt at nå vores mål for 2024.
Gennemførelsen af projekterne i mejeriindustrien krævede, at Hydract leverede et omfattende produktprogram med mange forskellige ventilmodeller og størrelser. Opstartsomkostningerne hertil samt en forøget lagerbinding vil påvirke resultatet for 2024, hvorfor selskabet nedjusterer forventningerne til årets resultat.”
Finansiel performance:
1. Halvår realiseres med en omsætning på 3.032 TDKK og et resultat før skat på minus 6.927 TDKK.
Finansielt overblik 1. januar – 30. juni 2024
TDKK | 1H 2024 | 1H 2023 | e2024 | 2023 |
Omsætning | 3.079 | 371 | 22 - 31 | 6.411 |
EBITDA | -5.5201 | -5.641 | -8.621 | |
Resultat før skat | -6.927 | -6.925 | (-5) - (-4) | -11.188 |
Likviditet | 217 | 325 | 5.170 |
Omsætningen i perioden er 3.079 TDKK sammenlignet med 371 TDKK i samme periode sidste år. Der kom ikke yderligere betydende projekter ind til levering i 1. halvår 2024. Omsætningen består derfor hovedsagelig af den del af omsætningen der blev færdiggjort og leveret til mejeriproducenterne i løbet af 1. halvår 2024. Ved udgangen af 1. halvår 2024 var 95% af projektet leveret og faktureret, mens de resterende 5% vil blive leveret og faktureret i 3. kvartal 2024.
EBITDA var i 1. halvår -5.201 TDKK mod -5.641 TDKK for samme tidspunkt sidste år. 1. halvår 2024 indeholder ubudgetterede engangsomkostninger i størrelsesordenen 1.500 TDKK, der er affødt af de store mejeriordrer. Hydract har reduceret omkostningsbasen med 20% siden sidste år svarende til 2.500 TDKK/år.
Resultat før skat var i 1. halvår -6.927 TDKK mod -6.925 TDKK sidste år
Likviditet ultimo 1. halvår er på 218 TDKK mod 325 TDKK sidste år og ultimo 2023 på 5.170 TDKK.
Selskabets kapitalforhold:
Selskabet arbejder pt. på at løse kapitalforholdene til sin fortsatte drift og afsøger fortsat forskellige strategiske muligheder for at få tilført likviditet enten i form af emission og/eller lånekapital. Der henvises til Selskabsmeddelse nr. 46 udsendt den 28. marts 2024, hvor det er anført, at det er centralt, at selskabet indfrier sin budgetforventning samt skaffer den nødvendige arbejdskapital for at sikre fortsat going concern.
Forventninger til 2024
Hydract fastholder sine forventninger til omsætningen i 2024 jf. Selskabsmeddelelse nr. 46 udsendt den 28. marts 2024 på 22 – 31 mio. TDKK på grund af omfattende muligheder i 2. halvår i mejeri-, bryggeri og ingrediensbranchen, hvor det forventes, at der minimum kan realiseres en omsætning i niveauet DKK 19-20 mio. Det er derfor selskabets forventning, at omsætningen lander i den nedre ende i det guidede omsætningsinterval. Herudover nedjusteres forventningen til resultatet før skat fra tidligere DKK -3 mio. + DKK 0.3 mio. til niveauet minus DKK 4 til minus 5 mio. forudsat at selskabet indfrier den nedre ende af sit omsætningsmål.
Kontakter
- Hydract A/S, CEO, Peter Espersen, +45 61 85 10 00, peter.espersen@hydract.dk
- Norden CEF A/S, Certified Adviser, John Norden
Om Hydract A/S
Hydracts mission er at udvikle ventiler og andre produkter og services, som bidrager markant til den grønne omstilling i procesindustrier, hvor der stilles krav til hygiejnisk produktion, og som samtidig skaber betydelige konkurrencefordele for Hydracts kunder. Hydract vil udbrede Hydract-teknologien globalt, drevet af kundernes behov for løsninger der forbedrer deres time-to-market, produktspild, klimaaftryk, energiomkostninger og fødevaresikkerhed.
Se mere på vores hjemmeside Hydract.com