Indkaldelse til ordinær generalforsamling
INDKALDELSE TIL
ORDINÆR GENERALFORSAMLING
6. januar 2025
Bestyrelsen indkalder hermed til ordinær generalforsamling i Investeringsselskabet Luxor A/S
til afholdelse
Torsdag den 30. januar 2025 kl. 16.00
Hotel Kong Arthur – Nørre Søgade 11, 1370 København K
Følgende materiale vil senest den 6. januar 2025 være tilgængeligt på Selskabets hjemmeside www.luxor.dk:
- Indkaldelse
- De dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen, herunder årsrapporten
- Dagsorden og de fuldstændige forslag
- Fuldmagtsblanket
- Brevstemmeblanket
Dagsordenen omfatter følgende punkter:
Indkaldelsen sker med dagsorden i henhold til vedtægternes § 14, der er af sålydende indhold:
- Fremlæggelse af revideret årsrapport til godkendelse.
- Beslutning om decharge for direktion og bestyrelse.
- Behandling af eventuelle forslag fra bestyrelsen samt forslag, der måtte være fremkommet fra aktionærer.
Der er fremkommet følgende forslag fra bestyrelsen:
I Godkendelse af honorar til bestyrelsen for 2024/25
Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsesmedlemmernes honorar for 2024/25 fastsættes til
kr. 400.000, til Selskabets formand og kr. 200.000, til øvrige bestyrelsesmedlemmer.
II Vederlagsrapport
Vejledende afstemning om Selskabets vederlagsrapport, der kan ses på Selskabets hjemmeside www.luxor.dk.
III Opdatering af vederlagspolitik
Bestyrelsen stiller forslag om vedtagelse af den opdaterede vederlagspolitik. Det opdaterede udkast til vederlagspolitikken kan ses på Selskabets hjemmeside www.luxor.dk. I det opdaterede udkast til vederlagspolitikken findes en beskrivelse af alle væsentlige opdateringer.
- Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport.
Der er fremkommet følgende forslag fra bestyrelsen:
I Udlodning af udbytte
Bestyrelsen stiller forslag om udlodning af udbytte på kr. 125 mio., svarende til kr. 125,00 pr. aktie.
5) Valg af medlemmer til bestyrelsen.
En nærmere beskrivelse af kandidaterne og deres ledelseshverv er vedlagt som bilag 1
6) Valg af revisorer.
7) Bemyndigelse til dirigenten
Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen bemyndiger dirigenten til med substitutionsret at anmelde det vedtagne og foretage de ændringer heri, som Erhvervsstyrelsen eller andre myndigheder måtte kræve eller henstille foretaget som betingelse for registrering eller godkendelse, samt løbende at foretage og anmelde sproglige og andre tilretninger uden indholdsmæssig betydning i Selskabets vedtægter.
8) Eventuelt
Aktionærinformation
Det samlede antal kapitalandele og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen
Selskabets aktiekapital er kr. 100 mio., hvoraf kr. 17,5 mio. er A-aktiekapital og kr. 82,5 mio. B-aktiekapital, fordelt i aktier på kr. 100 eller multipla heraf. Hvert A-aktiebeløb på kr. 100 giver ti stemmer, og hvert B-aktiebeløb på kr. 100 giver én stemme.
Adgang til generalforsamlingen
Enhver aktionær er berettiget til at møde og stemme på generalforsamlingen, når aktionæren senest 3 dage før generalforsamlingens afholdelse har anmeldt sin deltagelse til Selskabet og rettidigt har løst adgangskort (se nedenfor). For at have stemmeret skal den aktie, der danner grundlag for stemmeretten, være noteret på aktionærens navn i ejerbogen. Har aktionæren erhvervet aktien ved overdragelse, skal aktien yderligere have været noteret på aktionærens navn i ejerbogen, eller aktionæren skal have anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse senest 1 uge forud for generalforsamlingens afholdelse.
Tilmelding til generalforsamlingen kan ske via investorportalen på Selskabets hjemmeside www.luxor.dk.
Stemmeretten kan udøves ved fuldmægtig, på betingelse af at denne godtgør sin ret til at deltage i generalforsamlingen ved forevisning af adgangskort og ved fremlæggelse af skriftlig, dateret fuldmagt. Afgivelse af fuldmagt kan ske via investorportalen på Selskabets hjemmeside www.luxor.dk eller på vedlagte blanket, der ligeledes kan hentes på Selskabets hjemmeside www.luxor.dk. Stemmeretten kan desuden udøves via brevstemme. Afgivelse af brevstemme kan ske via investorportalen på Selskabets hjemmeside www.luxor.dk eller på vedlagte blanket, der ligeledes kan hentes på Selskabets hjemmeside www.luxor.dk.
Fuldmagter og brevstemmer skal være selskabet i hænde senest den 24. januar 2025 kl. 23.59.
Selskabets kontoførende pengeinstitut er Sydbank A/S, Aabenraa.
Enhver aktionær er berettiget til at deltage på generalforsamlingen, såfremt aktionæren har bestilt et adgangskort senest den 24. januar 2025 kl. 23.59.
Aktionærer vil få udleveret stemmekort ved indgangen til generalforsamlingen.
****
Aktionærerne kan forud for generalforsamlingen skriftligt stille spørgsmål til Selskabets ledelse om forhold af betydning for bedømmelsen af årsrapporten for 2023/24, Selskabets stilling i øvrigt eller om de øvrige forhold, hvorom der skal træffes beslutning på generalforsamlingen. En aktionær, der ønsker at benytte sig af sin spørgsmålsret, kan sende spørgsmålet pr. brev til Investeringsselskabet Luxor A/S, Frederiksborggade 50, 4. sal, 1360 København K eller per e-mail: luxor@luxor.dk. Besvarelsen kan ske skriftligt, herunder ved at svaret gøres tilgængeligt på selskabets hjemmeside www.luxor.dk.
Aktionærerne kan på generalforsamlingen mundtligt stille spørgsmål til Selskabets ledelse om de ovenfor nævnte forhold, ligesom der på generalforsamlingen mundtligt kan stilles spørgsmål om årsrapporten til Selskabets generalforsamlingsvalgte revisor.
Bilag 1: Bestyrelsens ledelseshverv
København, den 6. januar 2024
Bestyrelsen