JANUAR MÆNGDER: ÅRETS FØRSTE MÅNED PÅVIRKET AF TIMING AF DOKNINGER
INVESTOR NEWS nr. 05 - 12. februar 2025 |
Færge – fragt: De samlede mængder på 3,3 mio. lanemeter i januar 2025 var 1,4% lavere end i 2024.
Nordsømængderne var lavere end i 2024 som følge af primært en nedgang i mængder fra bilindustrien. Middelhavsmængderne var lavere end i 2024 på grund af øget konkurrence i én korridor.
Mængderne på Den Engelske Kanal var lavere end 2024 drevet af ændringer i timingen af dokninger. Mængderne på Østersøen og på Gibraltarstrædet var begge højere end i 2024.
I de sidste 12 måneder, 2025-24, steg de samlede transporterede fragt-lanemeter 7,4% til 41,5 mio. fra 38,6 mio. i 2024-23. Stigningen var 2,5% justeret for Gibraltar-strædet tilføjet i januar 2024.
Færge – passager: Antallet af passagerer i januar 2025 var 12,4% lavere end i 2024 og 4,7% lavere justeret for salget af Oslo-Frederikshavn-København. Den justerede nedgang skyldtes primært ændringer i timingen af dokninger. Antallet af biler var 8,5% lavere end i 2024 og 4,1% lavere justeret for ruteændringer.
I de sidste tolv måneder, 2025-24, steg det samlede antal passagerer 42,7% til 6,6 mio. sammenlignet med 4,6 mio. for 2024-23. Stigningen var 2,9% justeret for ruteændringer.
DFDS færgemængder | |||||||||
Januar | Sidste 12 måneder | ||||||||
Fragt | 2023 | 2024 | 2025 | Ændr. | 2023 | 2024 | 2025 | Ændr. | |
Lanemeter, '000 | 3.022 | 3.329 | 3.283 | -1,4% | 41.545 | 38.633 | 41.488 | 7,4% | |
Passager | 2023 | 2024 | 2025 | Ændr. | 2023 | 2024 | 2025 | Ændr. | |
Passagerer, '000 | 173 | 300 | 263 | -12,4% | 3.891 | 4.632 | 6.611 | 42,7% |
DFDS rapporterer månedlige færgemængder for fragt og passagerer med henblik på at give yderligere indsigt i trends for mængdeudviklingen i DFDS’ europæiske rutenetværk, der muliggør varehandel og rejser i og omkring Europa. Mængder for februar 2025 forventes offentliggjort 12. marts 2025 omkring kl. 10.00.
Kontakt
Torben Carlsen, CEO +45 33 42 32 01
Karen Boesen, CFO +45 20 58 58 40
Søren Brøndholt Nielsen, IR +45 33 42 33 59
Dennis Kjærsgaard, Media +45 42 30 38 47
Om DFDS
Vi driver et transportnetværk i og omkring Europa med en omsætning på DKK 30 mia. og 14.000 heltidsansatte.
Vi transporterer varer i trailere med færge, vej og jernbane samt tilbyder komplementære og relaterede transport- og logistikløsninger.
Vi transporterer også passagerer i bil og til fods med færger på korte ruter og på ruter med overnatning.
DFDS blev grundlagt i 1866, har hovedkontor og er børsnoteret i København.
This information is subject to the disclosure requirements pursuant to Section 5-12 the Norwegian Securities Trading Act
Vedhæftet fil
