Møns Bank opjusterer forventningerne til resultatet for 2023
Selskabsmeddelelse nr. 08/2023
LEI-kode: 213800BGF1TQB5M6PH65
Møns Bank opjusterer forventningerne til resultatet for 2023
Møns Banks forventninger til årets resultat før skat opjusteres til intervallet 70-80 mio. kr.
For året som helhed forventes en basisdrift i niveauet 65-75 mio. kr.
Baggrunden for opjusteringen er bedre forudsætninger end oprindeligt forventet med stigende renteniveau og fortsat god aktivitet i bankens forretning generelt.
Forventningerne blev oprindeligt offentliggjort i forbindelse med offentliggørelse af årsrapport for 2022. Resultat før skat var oprindeligt forventet i spændet mellem 47-57 mio. kr. og basisdrift 50-60 mio. kr.
Forventningerne er efterfølgende opjusteret d. 27. april 2023, hvor resultat før skat blev opjusteret til intervallet 55-65 mio. kr. og basisdrift til intervallet 60-70.
Forventningen til bankens resultat for 2023 er behæftet med en række usikkerhedsmomenter og resultatforventningen i bunden af intervallet er udtryk for en forventning om et vigende aktivitets- og indtjeningsniveau, og i toppen af intervallet er indregnet, at aktivitetsniveauet er uændret. Hertil kommer usikkerhed relateret til udviklingen i rentemarginal og til nedskrivninger på udlån og garantier, hvor banken i de udmeldte resultatforventninger har indregnet netto nedskrivninger for i alt 10 mio. kr.
Bankens halvårsrapport bliver offentliggjort som planlagt d. 24. august 2023.
Vedhæftet fil