Monsenso A/S udsteder warrants til direktion og medarbejdere
Selskabsmeddelelse nr. 02-2025
København den 20. marts 2025
Denne meddelelse indeholder intern viden
Bestyrelsen har besluttet at udstede warrants i Selskabet med det formål:
- At sikre at Selskabets aktionærer og direktion har samme interesser, og at alle gør en særlig indsats for at skabe værdi.
- At fastholde direktion og ansatte i Selskabet.
Tildelingen af warrants sker i overensstemmelse med § 5.3 i selskabets vedtægter.
Det samlede antal warrants, der tildeles ansatte og direktion udgør i alt 2.900.000 warrants, der giver ret til at tegne 290.000 aktier i Selskabet svarende til 0, 435 % af Selskabets samlede selskabskapital.
Udnyttelseskursen udgør DKK 0,25 per warrant, hvilket svarer til markedskursen beregnet som 30 dages vægtet gennemsnit. Værdien af hver warrants kan beregnes til DKK 0,07 baseret på en rente på 5 % p.a. og en volatilitet af selskabets aktier på 10 % (ved brug af Black-Scholes formlen).
Udstedelsen af warrants sker som en engangsudstedelse og på vilkår, der fastsættes af bestyrelsen, således at modning sker med 1/36 om måneden i perioden fra 1. maj 2025 til og med 30. april 2028. Modning er betinget af modtagerens ansættelse i Selskabet på modningstidspunktet.
Warrantmodtageren skal ikke betale vederlag for at tegne warrants og de kan udnyttes to gange årligt efter offentliggørelse af Selskabets års- og halvårsrapport i et to ugers handelsvindue. Warrants, der ikke er udnyttet den 31. august 2032 bortfalder.
Monsenso A/S’ aktiekapital udgør p.t. nominelt kr. 6.664.018,20 fordelt på 66.640.182 styk aktier a DKK 0,10.
Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse bedes rettet til:
Selskabet:
CEO
Thomas Lethenborg
Tlf. +45 21 29 88 27
E-mail: lethenborg@monsenso.com
Bestyrelsesformand
Peter Mørch Eriksen
E-mail: eriksen@monsenso.com
Certified Adviser:
HC Andersen Capital
Bredgade 23, 2
1264 København K
Om Monsenso
Monsenso er en innovativ virksomhed, som tilbyder en digital sundhedsløsning til brug for decentaliserede forsøg, patientmonitorering og behandlingsunderstøttelse. Vores mission er at bidrage til bedre sundhed til flere personer og lavere omkostninger ved at understøtte behandling digitalt og bedre udnytte patienters egne data. Vores løsning bidrager til optimering af behandlingen og giver et detaljeret overblik over patienters sundhed via indsamling af data om deres tilstand, adhærens og adfærd. Løsningen forbinder patienter, omsorgspersoner og behandlere for at muliggøre en personligt tilpasset behandling, distancebehandling samt tidlig intervention. Vi samarbejder med sundhedsvæsenet, medicinalindustrien og forskningsinstitutioner verden over i vores forsøg på at levere løsninger som passer ind i patienters og sundhedsprofessionelles hverdag. Få mere at vide på www.monsenso.com