Monsenso præsenterer vækst i årsregnskab for 2024
Selskabsmeddelelse nr. 01-2025
København den 7. marts 2025
(Denne meddelelse indeholder intern viden om forventninger til 2025).
Monsensos årsrapport for 2024 blev godkendt af bestyrelsen i dag.
Hovedpunkter
- Omsætning steg med 16% til TDKK 11.165 (2023: TDKK 9.624)
- Primært driftsresultat (EBITDA) var på TDKK -2.053 (2023: TDKK -1.395)
- Driftsresultatet (EBIT) var på TDKK -6.481 (2023: -5.799)
- Pengestrømme fra driftsaktivitet udgjorde TDKK -7.033 (2023: TDKK 2.552)
- Egenkapitalen pr. 31. december 2024 var på TDKK 14.164 (2023: TDKK 10.873)
- Likvide beholdninger pr. 31. december 2024 var på TDKK 1.861 (2023: TDKK 1.812)
Udvikling i forretningen
Vi havde en pæn overordnet vækst i forretningen fra medicinalvirksomheder og sundhedsorganisationer:
- Kommercielle abonnementsindtægter steg med 66%.
- Succesfuld fremdrift og vækst i alle innovations- og forskningsprojekter.
- PhaseV projektet er netop nu ved at inkludere de første patienter på platformen, hvilket er en spændende milepæl for projektet.
- De andre store innovationsprojekter, Personae og MentBest, forventer at påbegynde studierne og inkludere patienter i første halvdel af 2025.
- Vi udviklede nye, vigtige funktioner til vores klinisk validerede digitale sundhedsplatform, bla. self-sign up, e-consenting, dark mode, integration af bærbare enheder, integreret video samt gamification.
- Vi forventer ikke at tilføre ny kapital i det kommende år.
CEO Thomas Lethenborg udtaler:
”2024 var et travlt år for Monsenso.
Hjemmebehandling, fjernovervågning og digitalt støttet behandling er blevet stadig vigtigere elementer i fremtidens effektive, skalerbare sundhedssystemer. Vi ser nu, at europæiske sundhedssystemer går i udbud med disse tjenester og ser frem til at udnytte denne bevægelse mod større brug af digitale, datadrevne løsninger.”
Forventninger til 2025
Monsenso forventer en omsætning for 2025 på DKK 12–13m svarende til en vækst på 8-16% og EBIT mellem DKK -7m og DKK -6m.
Usikkerheder og andre finansielle oplysninger for 2025 er indeholdt i note 2 og 3 til årsregnskabet.
Hovedtal |
|
|
('000 DKK) | 2024 | 2023 |
Omsætning | 11.165 | 9.624 |
Primært driftsresultat (EBITDA) | (2.053) | (1.395) |
Driftsresultat (EBIT) | (6.481) | (5.799) |
Årets resultat | (6.001) | (5.357) |
|
|
|
Likvide beholdninger | 1.861 | 1.812 |
Aktiver i alt ultimo | 18.490 | 18.886 |
Egenkapital ultimo | 14.164 | 10.873 |
|
|
|
Resultat pr. aktie (DKK) | (0,12) | (0,19) |
Antal fuldtidsansatte ultimo (FTE) | 13 | 12 |
CEO Thomas Lethenborg og CFO Robert Højer har optaget en video, hvor årsrapporten uddybes. Videoen kan findes her: https://www.monsenso.com/investors/
Ansvarsfraskrivelse
Denne rapport indeholder fremadrettede udsagn, der er baseret på ledelsens nuværende forventninger. Alle udsagn om fremtiden er underlagt iboende risici og usikkerheder, og mange faktorer kan føre til faktiske resultater og udvikling, der afviger væsentligt fra det, der er udtrykt eller underforstået i sådanne udsagn.
Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse bedes rettet til:
Selskabet:
CEO
Thomas Lethenborg
Tlf. +45 21 29 88 27
E-mail: lethenborg@monsenso.com
Bestyrelsesformand
Peter Mørch Eriksen
Tlf. +45 51 99 66 00
E-mail: petermorcheriksen@outlook.com
Certified Adviser:
HC Andersen Capital
Pernille Friis Andersen
Om Monsenso
Monsenso er en innovativ virksomhed, som tilbyder en digital sundhedsløsning til brug for decentaliserede forsøg, patientmonitorering og behandlingsunderstøttelse. Vores mission er at bidrage til bedre sundhed til flere personer og lavere omkostninger ved at understøtte behandling digitalt og bedre udnytte patienters egne data. Vores løsning bidrager til optimering af behandlingen og giver et detaljeret overblik over patienters sundhed via indsamling af data om deres tilstand, adhærens og adfærd. Løsningen forbinder patienter, omsorgspersoner og behandlere for at muliggøre en personligt tilpasset behandling, distancebehandling samt tidlig intervention. Vi samarbejder med sundhedsvæsenet, medicinalindustrien og forskningsinstitutioner verden over i vores forsøg på at levere løsninger som passer ind i patienters og sundhedsprofessionelles hverdag. Få mere at vide på www.monsenso.com