NORDEN: Helåret 2024: Resultat på USD 163 millioner og NAV på DKK 425 per aktie
MEDDELELSE NR. 19 - 6. FEBRUAR 2025
På trods af fortsat geopolitisk usikkerhed og et marked påvirket af udfordrende markedsforhold, leverede NORDEN et solidt resultat for året på USD 163 millioner (DKK ~1,2 mia.) samt et afkast på den investerede kapital (ROIC) på 14% i 2024. NORDENs resultat for Q4 2024 var USD 30 millioner.
Det var et udfordrende år for vores Freight Services & Trading enhed, som oplevede et tab på USD -74 millioner i 2024. Gennem året har vores fokus været på at vende vores tørlast-aktiviteter tilbage til profitabilitet, og forretningsenheden viser nu mærkbare forbedringer.
Assets & Logistics leverede en stærk performance i 2024 med et nettoresultat på USD 236 millioner, drevet af høj afdækning samt realisering af stærke markedsværdier gennem salg af skibe. De fortsat høje skibsværdier understøttede værdien af NORDENs ejede og leasede flåde med købsoptioner, og den estimerede Net Asset Value af Assets & Logistics var DKK 425 per aktie i 2024.
Vi foreslår at udbetale USD 27 millioner til aktionærerne for det fjerde kvartal gennem en dividende samt et nyt aktietilbagekøbsprogram, hvilket bringer det samlede udlodning for 2024 op på USD 100 millioner.
NORDEN CEO, Jan Rindbo, kommenterer:
"Geopolitisk usikkerhed kombineret med svingende udbud og efterspørgselsmønstre har understreget kompleksiteten af markedet vi operere i. På trods af dette, har vi demonstreret vores evne til at tilpasse os samt udnytte vores diversificerede portefølje og operationelle ekspertise for at levere gode resultater. Overordnet rapporterede vi i 2024 et resultat på USD 163 millioner samt en ROIC på 14%."
Baseret på nuværende markedsforventninger samt estimeret lavere salgsgevinster fra allerede indgåede aftaler om salg af skibe, forventer vi en lavere indtjening sammenlignet med 2024 med et forventet resultat for 2025 i niveauet USD 20-100 millioner. Forventningerne til 2025 inkluderer gevinster fra allerede indgåede aftaler på salg af skibe på USD 16 millioner.
Med venlig hilsen,
Dampskibsselskabet NORDEN A/S
Klaus Nyborg
Bestyrelsesformand
Dividende vil blive udbetalt gennem VP Securities på baggrund af de aktiebeholdninger, der er registreret i VP Securities den 14. marts 2025 efter afslutning af handelen på Nasdaq Copenhagen. Aktier i NORDEN, der handles via Nasdaq Copenhagens systemer til og med handelsdagen 12. marts 2025, vil således være handlet inklusive retten til udbytte. Aktier handlet via Nasdaq Copenhagens systemer fra og med handelsdagen 13. marts 2025 vil være handlet eksklusive retten til det ekstraordinære udbytte. Udbyttet forventes at være til disposition på aktionærernes konti 17. marts 2025.
Yderligere oplysninger:
Therese Möllevinge, Head of Investor Relations, tlf.: +45 41 37 16 38, e-mail thm@norden.com
Isabella Zaugg Hansen, Investor Relations Manager, tlf.: +45 27 62 90 96, e-mail: izh@norden.com