NORD.investments hentede i første halvår 2022 1.296 nye kunder og 392 millioner kroner i brutto indbetalinger i et meget vanskeligt marked.
Selskabsmeddelelse nr. 21 - Fremlæggelse af halvårsrapport for første halvår 2022
NORD.investments Fondsmæglerselskab A/S (i det følgende ”NORD.investments”) præsenterer i dag halvårsrapport for første halvår 2022, der er vedhæftet denne selskabsmeddelelse. Halvårsrapporten er desuden tilgængelig på hjemmesiden https://www.nord.investments/investor.
Halvårsrapporten viser, at NORD.investments i årets første 6 måneder fortsatte sin vækst med en brutto kundetilgang på 1.296 kunder og brutto indbetalinger på ca. 392 millioner kroner. NORD.investments evnede således at tiltrække nye kunder og indbetalinger fra både eksisterende og nye kunder trods kombinationen af kursfald, stigende renter, rekordhøj inflation, recessionsfrygt og geopolitisk uro, hvilket anses for tilfredsstillende.
Sammenlignet med samme periode i 2021 vækstede NORD.investments sin omsætning med 62 pct., antal kunder med 54 pct. til i alt 6.888 kunder og aktiver under forvaltning med 33 pct. til i alt ca. 1,8 milliard kroner.
Nøgletal fra halvårsrapporten
|
| H1 2022 | H1 2021 |
Omsætning | (kr.) | 2.948.105 | 1.817.059 |
Periodens resultat | (kr.) | -4.519.778 | -8.599.781 |
|
|
|
|
Aktiver i alt ultimo | (kr.) | 46.199.939 | 51.445.174 (års ultimo) |
Egenkapital ultimo | (kr.) | 44.733.217 | 49.246.216 (års ultimo) |
|
|
|
|
Antal udestående aktier |
| 20.604.315 | 20.486.527 |
Resultat pr. aktie | (kr.) | -0,22 | -0,51 |
En vigtig milepæl blev nået i slutningen af juni, da Finanstilsynet godkendte NORD.investments’ ansøgning om tilladelse til at drive virksomhed som fondsmæglerselskab. Tilladelsen er fundamental for NORD.investments' langsigtede vækstplan, da den bl.a. åbner op for international ekspansion og opbygning af egen infrastruktur, der vil øge virksomhedens lønsomhed og vækstpotentiale.
Halvårsrapporten er ikke revideret.
Kontakter
- Anders Hartmann, CEO, NORD.investments Fondsmæglerselskab A/S, +45 29439588, anders@nord.investments
- Kapital Partner A/S, Certified Adviser, +45 89887846, compliance@kapitalpartner.dk
Om Nord.investments A/S
NORD.investments Fondsmæglerselskab A/S er en digital pension- og investeringsløsning, der gør det nemt og transparent at investere for den langsigtede investor.
Vi mener at langsigtede investorer bør have en ordentlig og intelligent investeringsløsning med lave omkostninger. Vores mission er at bygge en transparent og uafhængig investeringsløsning der gør det nemt for alle at investere til lave omkostninger.