Ordinær generalforsamling i Skjern Bank A/S
Nasdaq OMX Copenhagen A/S Dato: 7. februar 2025
Nikolaj Plads 6
1007 København K
Fondsbørsmeddelelse nr. 2/2025
Ordinær generalforsamling i Skjern Bank A/S
Skjern Bank A/S afholder ordinær generalforsamling i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter, Ranunkelvej 1-3, 6900 Skjern (Skjern Bank Arena),
mandag den 3. marts 2025 kl. 17.00.
Dagsorden
1. Bestyrelsens beretning om bankens drift og aktiviteter i det forløbne år
2. Fremlæggelse af årsrapporten til godkendelse
3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold
til den godkendte årsrapport
4. Præsentation og vejledende afstemning om vederlagsrapporten for 2024
5. Godkendelse af bestyrelsens vederlag for indeværende regnskabsår
6. Fremlæggelse af bankens vederlagspolitik 2025 til godkendelse
7. Valg af medlemmer til repræsentantskabet
Efter tur afgår:
Poul Thomsen
Kim Pedersen
Bjørn Jepsen
Ebbe Storgaard Bendixen
Jesper Ramskov
Ole Blach Hansen
Repræsentantskab og bestyrelse foreslår genvalg af:
7.a Poul Thomsen
7.b Kim Pedersen
7.c Bjørn Jepsen
7.d Ebbe Storgaard Bendixen
7.e Jesper Ramskov
7.f Ole Blach Hansen
Efter opfordring fra repræsentantskab og bestyrelse indenfor tidsfristens udløb jævnfør vedtægternes § 12 stk. 1 har Heidi Klitgaard Brander meddelt, at hun stiller op til valg til repræsentantskabet.
Repræsentantskab og bestyrelse foreslår derfor nyvalg af:
7.g Økonomidirektør Heidi Klitgaard Brander, Holstebro
8. Valg af revisorer
8.a Genvalg af finansiel revisor
Repræsentantskab og bestyrelse foreslår genvalg af EY Godkendt Revisionspartnerselskab, Værkmestergade 25, 8000 Aarhus i
overensstemmelse med revisionsudvalgets indstilling om genvalg. Revisionsudvalget er ikke blevet påvirket af tredjeparter og har ikke været underlagt nogen aftale med en tredjepart, som begrænser generalforsamlingens valg til visse revisorer eller revisionsfirmaer.
8.b Nyvalg af bæredygtighedsrevisor
Repræsentantskab og bestyrelse foreslår nyvalg af EY Godkendt Revisionspartnerselskab, Værkmestergade 25, 8000 Aarhus, som bæredygtighedsrevisor. Forslaget er i overensstemmelse med revisionsudvalgets indstilling. Revisionsudvalget er ikke blevet påvirket af tredjeparter og har ikke været underlagt nogen aftale med en tredjepart, som begrænser generalforsamlingens valg til visse revisorer eller revisionsfirmaer.
9. Eventuelle forslag fra repræsentantskab, bestyrelse eller aktionærer
9.a, b og c Forslag fra repræsentantskab og bestyrelse om ændring af vedtægterne for Skjern Bank A/S
9.a Mulighed for afholdelse af fuldstændig elektroniske generalforsamlinger
9.b Tilpasning af standard dagsordenen for den ordinære generalforsamling
9.c Opdatering af vedtægterne med baggrund i forslag 9.b.
Ad 9.a Mulighed for afholdelse af fuldstændig elektroniske generalforsamlinger
Repræsentantskab og bestyrelse foreslår, at vedtægterne giver mulighed for afholdelse af fuldstændig elektroniske generalforsamlinger og såfremt forslaget vedtages, udvides bestemmelserne i § 5 med stk. 3, således at denne bestemmelse fremtidig får følgende ordlyd:
§5
3. Bankens generalforsamlinger kan efter bestyrelsens beslutning afholdes som fuldstændig elektroniske generalforsamlinger uden fysisk fremmøde. Deltagelse i fuldstændig elektroniske generalforsamlinger sker via elektroniske medier, som giver bankens aktionærer mulighed for at deltage i, ytre sig samt stemme på generalforsamlingen, og som sikrer, at generalforsamlingen kan afvikles på betryggende vis og i overensstemmelse med selskabsloven.
Såfremt bestyrelsen beslutter, at der skal afholdes en fuldstændig elektronisk generalforsamling, vil der kunne findes nærmere oplysninger herom i indkaldelsen til den pågældende generalforsamling.
Ad 9.b Tilpasning af standard dagsordenen for den ordinære generalforsamling
Repræsentantskab og bestyrelse foreslår, at dagsordenen i vedtægternes § 7 tilpasses nyt krav i lov om finansiel virksomhed og såfremt forslaget vedtages, får denne bestemmelse fremtidig følgende ordlyd:
§7
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfatte:
- Bestyrelsens beretning om bankens drift og aktiviteter i det forløbne år.
- Fremlæggelse af årsrapporten til godkendelse.
- Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport.
- Præsentation og vejledende afstemning om vederlagsrapporten.
- Godkendelse af bestyrelsens vederlag for indeværende regnskabsår.
- Fremlæggelse af bankens vederlagspolitik til godkendelse.
- Valg af medlemmer til repræsentantskabet.
- Valg af revisorer.
- Eventuelle forslag fra repræsentantskab, bestyrelse eller aktionærer.
- Eventuelt.
Ad 9.c Opdatering af vedtægterne med baggrund i forslag 9b
Repræsentantskab og bestyrelse foreslår med baggrund i tilpasningen af standard dagsordenen for den ordinære generalforsamling, at bestemmelserne i § 14 stk. 3 ændres og såfremt forslaget vedtages, får denne bestemmelse fremtidig følgende ordlyd:
§14
3. Repræsentantskabets medlemmer modtager et nærmere af bestyrelsen
fastsat vederlag.
Repræsentantskabet indstiller bestyrelsens vederlag til generalforsamlingens godkendelse.
9.d Forslag fra bankens repræsentantskab og bestyrelse om, at generalfor-
samlingen forlænger den eksisterende bemyndigelse til bankens bestyrelse til
at erhverve egne aktier i tiden frem til bankens næste ordinære generalforsamling, således at bankens bestyrelse indtil næste ordinære generalforsamling kan lade banken erhverve egne aktier svarende til 10 % af den pålydende værdi af bankens aktiekapital på bemyndigelsestidspunktet, dog således at bankens beholdning af egne aktier ikke må overstige 10 % af den nominelle aktiekapital, forudsat at prisen for aktierne på erhvervelsestidspunktet ikke afviger med mere end 10 % fra den på erhvervelsestidspunktet senest noterede slutkøbekurs.
9.e Forslag fra bankens repræsentantskab og bestyrelse om, at der etableres et særskilt aktietilbagekøbsprogram, hvorved bestyrelsen inden næste ordinære generalforsamling kan lade banken erhverve egne aktier for en kursværdi op til 33.740.000 kr., dog maksimalt op til 350.000 stk. aktier af nominelt 20 kr. Det særlige aktietilbagekøbsprogram forudsætter, at aktierne tilbagekøbes til markedskurs. Bestyrelsen bemyndiges til at annullere eller reducere aktietilbagekøbsprogrammet, såfremt dette vurderes at være forretningsmæssigt fornuftigt for banken, at være i bankens langsigtede interesse eller såfremt bankens kapitalforhold i øvrigt tilsiger dette. De aktier, der er omfattet af aktietilbagekøbsprogrammet, erhverves af banken med henblik på senere gennemførelse af en kapitalnedsættelse.
9.f Forslag fra bankens repræsentantskab og bestyrelse om, at bestyrelsen eller den, som bestyrelsen måtte sætte i sit sted, bemyndiges til at anmelde de på generalforsamlingen vedtagne beslutninger til registrering samt til at foretage sådanne ændringer i de til Erhvervsstyrelsen indleverede dokumenter, som Erhvervsstyrelsen måtte kræve eller finde hensigtsmæssig i forbindelse med registrering af de på generalforsamlingen vedtagne beslutninger.
10. Eventuelt
Dokumenter
Indkaldelsen, det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, de dokumenter der skal fremlægges på generalforsamlingen, som er dagsordenen og de fuldstændige forslag, den reviderede årsrapport, vederlagsrapport for 2024, bestyrelsens vederlag indeværende regnskabsår, vederlagspolitik for 2025 samt formularer til brug for afgivelse af brevstemme eller fuldmagt vil være tilgængelig på bankens hjemmeside, www.skjernbank.dk senest fredag den 7. februar 2025.
Aktiekapital og stemmeret
Bankens aktiekapital udgør nominel kr. 192.800.000,- fordelt i aktier af nominel kr.
20,00 eller multipla heraf.
Hvert aktiebeløb på til og med nominelt 1.000 kr. giver 1 stemme, og derefter giver hver
påbegyndt nominelt 1.000 kr. aktie yderligere 1 stemme. Ingen aktionær kan afgive
stemme for mere end 5 % af den til enhver tid værende nominelle aktiekapital.
Registreringsdato
For at kunne deltage i generalforsamlingen og udøve stemmeretten på en aktie, skal
aktionæren senest på registreringsdatoen, der er mandag den 24. februar 2025 kl.
23.59, være registreret i bankens ejerbog eller banken skal inden samme frist have
modtaget dokumentation for ejerforholdet med henblik på indførelse i bankens ejerbog.
Adgangskort
For at kunne deltage i generalforsamlingen, skal aktionærerne, eventuelle fuldmagtshavere og eventuelle rådgivere have adgangskort, som kan bestilles på www.skjernbank.dk via et link til Euronext Securities eller telefonisk på 43 58 88 66.
Sidste frist for bestilling af adgangskort er fredag den 28. februar 2025 kl. 12.00.
Alle tilmeldte stemmeberettigede aktionærer eller fuldmægtige, som har modtaget adgangskort pr. e-mail, skal medbringe adgangskortet, enten i en printet udgave eller digitalt, eventuelt på smartphone m.m.
Bestilte adgangskort, der ikke er modtaget pr. e-mail udleveres ved indgangen til generalforsamlingen i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter (Skjern Bank Arena) mandag den 3. marts 2025 fra kl. 16.00.
Brevstemme
Brevstemme kan enten afgives elektronisk på www.skjernbank.dk eller printes fra www.skjernbank.dk og sendes til Euronext Securities, Nicolai Eigtveds Gade 8, 1402 København eller indscannet pr. e-mail til CPH-investor@euronext.com
Bemærk at brevstemme skal være modtaget af Euronext Securities senest fredag den 28. februar 2025 kl. 12.00.
Fuldmagt
Fuldmagt kan enten gives elektronisk på www.skjernbank.dk eller fuldmagtsblanket kan printes fra www.skjernbank.dk og sendes til Euronext Securities, Nicolai Eigtveds Gade 8, 1402 København eller indscannet pr. e-mail til CPH-investor@euronext.com. Bemærk at fuldmagten skal være Euronext Securities i hænde senest fredag den 28. februar 2025 kl. 12.00.
Aktionærer der har indløst adgangskort, men som efter fredag den 28. februar 2025 kl. 12.00 beslutter ikke at møde personligt op, kan vælge at møde ved fuldmægtig, såfremt fuldmægtigen medbringer skriftlig og dateret fuldmagt, legitimation samt fuldmagtsgivers adgangskort på generalforsamlingen.
En fuldmagt til medlemmer af Skjern Banks bestyrelse eller direktion kan alene gives til en bestemt generalforsamling med en dagsorden, der er kendt på det tidspunkt, hvor fuldmagten gives.
Spørgsmål fra aktionærerne
Aktionærer kan stille skriftlige spørgsmål til bankens ledelse om dagsordenens punkter før generalforsamlingen. Spørgsmål skal sendes til Skjern Bank A/S att. bestyrelsen, Banktorvet 3, 6900 Skjern eller pr. e-mail til post@skjernbank.dk.
Spørgsmålene vil så vidt muligt blive besvaret skriftligt inden generalforsamlingen.
Spørgsmål og svar vil blive fremlagt på generalforsamlingen.
Muligheden for at stille skriftlige spørgsmål til ledelsen forud for generalforsamlingen, begrænser naturligvis ikke adgangen til på sædvanligvis at stille spørgsmål under generalforsamlingen.
Persondata
For nærmere information om, hvordan Skjern Bank indsamler og behandler personoplysninger, henvises til bankens hjemmeside, hvor bankens politik for behandling af personoplysninger samt information om beskyttelse af persondata er tilgængeligt.
https://www.skjernbank.dk/banken/ombanken/persondatapolitik
Der serveres et let traktement efter generalforsamlingen.
Venlig hilsen
Skjern Bank A/S
På bestyrelsens vegne
Hans Ladekjær Jeppesen
Formand