Q-Interline styrker organisation i Nordamerika
Q-Interline etablerer nu samme ledelsesmodel i Nordamerika som i det franske og tyske datterselskab, samtidig med at salgsorganisationen i Q-Interline Inc. styrkes lokalt.
Q-Interline har udpeget John Crispin som Business Unit Manager for Q-Interline Inc. i Nordamerika og ansat en Sales Manager, Natalie Woodley-Glejf, så Q-Interline nu har to erfarne salgsprofiler i Nordamerika. Dermed accelereres markedsindtrængningen på det amerikanske marked yderligere. Med John Crispin som Business Unit Manager forankrer Q-Interline organisationen i Nordamerika på samme vis som datterselskaberne i Frankrig og Tyskland, der også har lokal ledelse.
John Crispin vil referere direkte til Administrerende Direktør, Martin R. Henriksen og bliver en del af en udvidet ledergruppe bestående af ledelsen i Danmark og Q-Interlines regionale ledere.
Etableringen af den lokale ledelse og forankring af Q-Interline Inc. sker i forbindelse med, at Sales Director Søren Wiborg, der hidtil har været en del af den danske ledelse, skifter branche til plastindustrien, som han tidligere har arbejdet i.
”Søren Wiborg har i knap to et halvt år med stor dedikation og kæmpe engagement opdyrket markedet og arbejdet hårdt for at lykkes med at få etableret Q-Interline i USA. Søren har skabt et stort værdifuldt netværk, etableret gode kontakter og samarbejdspartnere og opbygget en solid pipeline. Senest etablerede han Q-Interline Inc. og ansatte Q-Interlines to første amerikanske medarbejdere”, siger Martin Henriksen og fortsætter ”Q-Interline Inc. er nu etableret med et team af tre stærke medarbejdere, der er klar til at skabe succes med en lokalt forankret amerikansk organisation og stærk support fra hovedkontoret i Danmark.”
Det er langt mere effektivt at bearbejde markedet med ressourcer direkte i USA frem for at rejse frem og tilbage hyppigt fra Danmark. Derfor giver det mere mening at investere i organisationen direkte i USA.
Yderligere oplysninger:
Q-Interline A/S:
Stengårdsvej 7
DK – 4340 Tølløse
CVR-nummer: 19614409
Hjemmeside www.q-interline.com
Kontakter:
Martin Roithner Henriksen
CEO / adm. Direktør
Tlf.: (+45) 53 80 06 09
E-mail: mrh@q-interline.com
Steen Bjerregaard Christiansen
CFO / Økonomidirektør
Tlf.: (+45) 31 24 54 18
E-mail: sbc@q-interline.com
Certified Adviser
Norden CEF A/S
John Norden
Tlf.: (+45) 20 72 02 00
jn@nordencef.dk
Kommunikation
Gullev & Co. ApS
Boris Gullev
Tlf.: (+45) 31 39 79 99
E-mail: borisgullev@gmail.com
www.gullev.co
Om Q-Interline A/S
Q-Interline er en ingeniørvirksomhed, som udvikler højteknologiske analyseløsninger til optimering af proces- og produktkvalitet, baseret på infrarød spektroskopi og korrekt prøveudtagning.
Q-Interline udvikler dels egne front-end software løsninger og dels software til automatisk cloud-overvågning af både analyseinstrumenter og matematiske kalibreringsmodeller.
Selskabet er blandt de førende leverandører af analyseudstyr til mejerisektoren i Skandinavien, og Q-Interline har leveret analysesystemer til kunder i 43 lande verden over inden for fødevare- og mejeriindustrien, landbrug, farmaceutisk og kemisk industri.
Selskabet har gennem mere end 27 år akkumuleret branchekendskab og udviklet nye innovative patenterede løsninger til fødevareanalyse, og står i dag med en konkurrencedygtig produktportefølje baseret på førende teknologi.
Q-Interline bidrager på den måde til bæredygtig anvendelse af klodens råvarer, der bruges til fødevareproduktion, og sikrer samtidigt, at kvaliteten af de producerede fødevarer fremmer menneskers og dyrs helbred og velbefindende.