Registrering af kapitalforhøjelse i Alefarm Brewing A/S
Alefarm Brewing A/S informerer om registrering af kapitalforhøjelsen hos Erhvervsstyrelsen.
Selskabsmeddelelse nr. 41
Registrering af kapitalforhøjelse i Alefarm Brewing A/S
Med henvisning til selskabsmeddelelse nr. 39-2024 og 40-2024 kan det oplyses, at Alefarm Brewing A/S ("ALEFRM" eller "Selskabet") har modtaget fuld indbetaling fra investorerne.
Kapitalforhøjelsen på et samlet nominelt beløb på DKK 37.500, svarende til 750.000 aktier med hver en nominel værdi på DKK 0,05 er dags dato registreret hos Erhvervsstyrelsen. De nye aktier udgør ca. 5,6 % af Selskabets aktiekapital før kapitalforhøjelsen og 5,3 % af Selskabets aktiekapital efter kapitalforhøjelsen.
Selskabet aktiekapital udgør herefter nominelt DKK 707.500,00, svarende til i alt 14.150.000 aktier og stemmer.
Den nye aktiekapital vil være afspejlet i Selskabets vedtægter, der er tilgængelige på Selskabets hjemmeside (https://alefarmbrewing.com/investor/).
De nye aktier vil blive udstedt under ISIN-koden for Selskabets eksisterende aktier (DK0061407699), og forventes optaget til handel på Nasdaq First North Growth Market Denmark senest den 18. november 2024.
Supplerende information
For spørgsmål vedrørende den rettede emission, kan Selskabets bestyrelsesformand, Jens Erik Thorndahl, kontaktes på jet@alefarm.dk. Selskabets Certified Adviser er Norden CEF, hvor John Norden kan kontaktes via e-mail på jn@nordencef.dk eller telefonisk på +45 20720200.
Kontakter
- Jens Erik Thorndahl, Bestyrelsesformand, +45 28 35 50 96, jet@alefarm.dk
Om Alefarm Brewing
Alefarm Brewing er et tech-drevet mikrobryggeri med et fokus på moderne håndværk, autenticitet og en oprigtig tro på at kvalitet bygger på kærlighed. Vores ambition er at skabe sammenhold og fællesskab gennem unikke oplevelser med øl.