Scandinavian Medical Solutions sikrer millionordre med hurtig levering af MRI-scanner til USA
Investornyhed nr. 74 – 2024 | 22-08- 2024
Feriesæsonen er knapt overstået, før Scandinavian Medical (‘Selskabet’ eller ‘SMS’) igen kan melde ud om et større salg over DKK 2.000.000. Denne gang er der tale om et salg af en MRI-scanner med kun få år på bagen.
SMS har demonstreret en hurtig og effektiv salgsproces ved at levere den brugte scanner til køber på rekordtid. Den hurtige levering skyldes, at scanneren allerede er videresolgt og skal installeres hos den nye ejer hurtigst muligt. Salget udgør et beløb større end DKK 2.000.000 og offentliggøres derfor i henhold til Selskabets informations – og kommunikationspolitik. Ordren ligger inden for intervallet 2.000.000 DKK til under DKK 3.500.000.
Overlevering af udstyret er sket i uge 31, 2024. Ordren ændrer ikke på udmeldt guidance for omsætning og EBITDA i regnskabsåret 2023/2024.
Supplerende Information
For spørgsmål vedrørende denne investornyhed kan selskabets CEO, Jens Hvid Paulsen, kontaktes på investor@scandinavian-medical.com.
Selskabets Certified Adviser er Norden CEF A/S.
Scandinavian Medical Solutions A/S
Gasværksvej 48,1., DK – 9000 Aalborg
CVR-nummer: 39901749
Hjemmeside: www.scandinavian-medical.com
Selskabsmeddelelser, investornyheder, finansielle rapporter mv. kan findes på https://www.scandinavian-medical.com/pages/investors
Om Selskabet
Scandinavian Medical Solutions blev stiftet tilbage i 2018 med en mission om at facilitere bedre adgang til omkostningseffektivt og højkvalitets billeddiagnostisk udstyr globalt gennem specialiseret indkøb og videresalg af brugt billeddiagnostisk udstyr af høj kvalitet.
MRI, CT og PET/CT-scannere er blandt det dyreste og mest komplekse udstyr, der findes på et hospital, og de tonstunge følsomme maskiner kan kun transporteres, samles og vedligeholdes af specialiserede fagfolk med erfaring og tekniske færdigheder.
Derfor tilbyder Scandinavian Medical Solutions en komplet business til business løsning, som garanterer maskinens kvalitet og funktionalitet.
Scandinavian Medical Solutions tilbyder hospitaler og klinikker verden over et tilgængeligt, pålideligt og bæredygtigt økosystem for handel med scanningsudstyr og skaber dermed grundlag for en cirkulær økonomi, hvor eksisterende materiel får nyt liv.